Energi tyveri

Der er mange former for energi snylteri.

Vi kender de mennesker der suger af vores energi og stimulerer negativiteten i os. Puha!
Nogle lader sig falde i et hul af selvmedlidenhed, for at kalde på os så vi kan hjælpe dem op igen, uden de egentlig vil op derfra. Blot en måde at score energi på som ikke er deres egen.

Så er der de som synes at næres af negativitet og ofte ser deres snit til at få os med på samme bølge, så vi sammen kan generere yderligere negativitet, som de kan bruge som benzin.

Ja det er jo to klassikere, som vi nok alle kender. Mest interessant kender vi også metoder fra os selv, i større eller mindre grad. Hvis du ikke tror at du stjæler energi fra andre, så se lige efter en ekstra gang.

Hvad gør vi for ikke at miste vores energi til snylteri?

-Find de sider af dig selv som LADER sig påvirke. Jeg ved at det i selve situationen kan føles magtesløst, men når du efterfølgende får et øjeblik så tag et ærligt kik på dig selv.
Vi kan have dybe sjælelige blokeringer der gør at vi gang på gang lander i situationer med snylteri. Disse blokeringer viser sig på alle planer af din væren og kan udses ved et grundigt kik indad. Hvad får jeg ud af det? Får jeg også et kick ud af at tale negativt? Føler jeg mig ansvarlig over for andres eller en andens følelser/situation? Nægter jeg af den ene eller anden grund at overlade ansvaret til dem? Er det "rart"(dvs. bekendt) at være den der er "ovenpå" eller at være irriteret/vred på én som opfører sig egoistisk? Er det lidt fedt at have én at bitche om?

-Skyld, forkert placeret ansvar, magtesløshed i os selv er eksempler på tilstande der kan lede os med ind i misbruget. Vi er jo ALTID selv med til at vælge at deltage i de situationer vi havner i, om vi ved det eller ej.
Der er altid en mulighed for at tage yderligere ansvar, hvis vi føler os magtesløse eller vrede over andres energi snylteri.
Gør dig selv den tjeneste at finde årsagen i dig selv, i stedet for kun at beskytte dig mod overgrebet. Os selv kan vi ændre på. De andre kan vi ikke lave om!!! Der er en grund til at vi skaber en sådan situation i vores liv.

Lad mig dele et eksempel fra mit eget liv:

Min mand og jeg havde i nogle dage tilbragt tid med en elsket som var et meget tungt sted energi mæssigt. Han har i forvejen en tendens til at blive deprimeret og magtesløs, men denne gang var det lidt anderledes og langt mere uhåndgribeligt(og det er jo de mest tricky).
Det var ikke ligefrem depressivt, bare tungt og DYBT manipulerende! Det var umuligt at beskrive en konkret handling som var manipulerende, dette foregik udelukkende på et energi plan. Kommunikationen var venlig og retorisk åben, omend ikke særlig givende.

Som tiden skred frem blev både Lars og jeg mere og mere irritable på situationer og hinanden. Situationer begyndte at opstå omkring os, der var særligt udfordrende ikke at lade sig rive med ned af. Situationer der ikke havde noget med personen at gøre heller. Vi blev ved med at rejse os igen og igen og nægtede at lade os slå ud. Vi fokuserede positivt og på at tiden med personen var begrænset :).

Jeg måtte flere gange fjerne mig fysisk fra lokalet og fik direkte ondt i hjertet. For ikke at lade mig suge ind, valgte jeg i enerum at lade mig "smelte sammen" i enhed med personen, i stedet for at beskytte mig. Dette er en teknik vist af mine guides, som jeg beskrive i en anden artikel.
Dette gav mig fornyet energi til at gå ud og være MIG med min energi igen.

Jeg bad om at blive vist hvad der foregik på et energi plan for at forstå hvorfor vi blev så oprørte af øjensynligt så lidt. De viste mig hvordan der med små spidse stikkere, der lignede en bred stålbørste, blev skubbet og skubbet. Ikke hårdt bare små blide skub om og om igen.
Med formålet at vi også kom ned og ligge og kunne bruges som trappestige. Dette er et billede selvfølgelig.

Nu kommer så min fornemmeste opgave, nemlig at afdække denne energi manipulation i mig selv og jeg ser den. Det er ligegyldigt om den i os er lidt anderledes eller lidt mindre. Hovedsagen er at den er der og vi derfor aller venligst får det demonstreret gennem vores omgivelser.
Det er en gave til selvudvikling. Tak fordi jeg blev vist dette.

Vi er ét alligevel : ).

Enhed - for real!

Enhed, vi er ét, vi er alle en del af Gud, we are one kald det hvad du vil.

Det er ikke et nyt begreb for mig og sikkert heller ikke for dig. Det har erkendt hidtil været en mental idé, og lidt en kliché hvis primære effekt i mig har været at huske på at behandle andre som jeg selv ønsker at blive behandlet, at blive bedre til at tilgive, vælge ikke at være fordømmende og minde mig selv om at vi alle er uundværlige og har vores særlige mission at udfylde.

Fra at være en enhedstanke vælger jeg at det skal blive til enhedsbevidsthed - en mulighed for at vågne fra seperationens lange søvn. Jeg kom ikke til denne beslutning frivilligt. KUN fordi jeg via livs omstændigheder ser det som min eneste hæderlige mulighed. Jeg har i virkeligheden ikke lyst til at være ét med alt og alle, hvis du spørger mig helt ærligt!

Gider jeg at være ét med hende den sure nede i supermakedet, der er ligeglad med alle andre og mokker ind foran i køen? Gider jeg være ét med en ækel Københavner rotte nede i kloaken? Gider jeg være ét med min mand når han nu er mega irriterende, bedrevidende og beskylder mig for at være forkert? Nej, nej og nej.
Bevares jeg har øvet mig i at tilgive dem alle sammen i årevis. Og er blevet hurtigere. Men har jeg lyst til at erkende at jeg er dem og de er mig, tillade vores energier at smelte sammen, tillade al beskyttelse mod de ulækre, uvidende, sure, kedelige og egoistiske at falde. Nej jeg har ikke lyst og jeg gider ikke rigtig.

Det nemmeste er at forsætte legen, hvori vi alle er her på jorden som seperate enheder; nogle er skønne og jeg kan hige efter deres accept når jeg ikke accepterer mig selv, andre er ganske uværdige til min eller andres omsorg, så jeg kikker væk for ikke at høre mine fordømmelse af dem.

Alligevel vælger jeg noget andet nu end legen. Jeg vælger enheden fordi jeg må, tiden er ude for mig. Jeg er klar nu til at vælge noget nyt som jeg ikke helt ved hvad indebærer.

Jeg vælger det i alle små situationer i løbet at mine dage. Jeg tillader mig selv at smelte sammen med det og de omkring mig. Jeg tillader mig at smelte sammen med hende der irriterer mig på legepladsen fordi hun lukker mig ude, er helt ligeglad med mig og helst vil være fri for min søn og mig, lige som jeg helt vil være fri for hende og "den plads hun tager fra os". Jeg kysser min søn lidt mindre, når jeg ved at vi er ét og jeg ikke behøver at stjæle mig til at mærke ham lidt mere - kærligheden nemmere at rumme og han opsøger mig mere.

Hvert øjeblik må jeg smelte sammen med en anden eller igen med den samme. Træner musklen, glemmer, træner musklen. Husker vi er ét - al støjen og negativiteten er blot opstået som resultat af de gange vi har bekræftet os selv i seperations illusionen, så vi yderligere tror vi er separerede fra hinanden og kan vælge mellem at være med eller imod hinanden. Jeg behøver ikke at elske dig for at smelte sammen med dig, kærligheden kommer helt af sig selv når jeg mærker dig igen og hvor skønt det er at komme hjem.

De mange år/liv med ensomhed, frygt og frustration er kommet af seperationsbevidsthed. I virkeligheden alle de oplevelser på jorden der var ubehagelige kom af at vi troede på seperationen.

Seperation er det spil vi spiller her. Vores kroppe set i 3D, fungerer som små fysiske enheder "beviser" vores tro om at vi er seperate og ikke blot enhed.

Tak for legen, det var faktisk ikke så sjovt, som jeg troede før. Det var ensomt og som en hamster i et hjul - en evig kamp for at holde drømmen i live. Jeg savner dig/mig og vil hjem.

Jeg savner dig og smelter sammen med dig om du leger videre eller forlængst er stoppet. Jeg er lige her med dig, til du heller ikke gider mere. Jeg tager hjem, selvom jeg aldrig var væk og bliver lige her.

Du er min elskede og vi er ét.