tirsdag den 20. juli 2010

Energi tyveri

Der er mange former for energi snylteri.

Vi kender de mennesker der suger af vores energi og stimulerer negativiteten i os. Puha!
Nogle lader sig falde i et hul af selvmedlidenhed, for at kalde på os så vi kan hjælpe dem op igen, uden de egentlig vil op derfra. Blot en måde at score energi på som ikke er deres egen.

Så er der de som synes at næres af negativitet og ofte ser deres snit til at få os med på samme bølge, så vi sammen kan generere yderligere negativitet, som de kan bruge som benzin.

Ja det er jo to klassikere, som vi nok alle kender. Mest interessant kender vi også metoder fra os selv, i større eller mindre grad. Hvis du ikke tror at du stjæler energi fra andre, så se lige efter en ekstra gang.

Hvad gør vi for ikke at miste vores energi til snylteri?

-Find de sider af dig selv som LADER sig påvirke. Jeg ved at det i selve situationen kan føles magtesløst, men når du efterfølgende får et øjeblik så tag et ærligt kik på dig selv.
Vi kan have dybe sjælelige blokeringer der gør at vi gang på gang lander i situationer med snylteri. Disse blokeringer viser sig på alle planer af din væren og kan udses ved et grundigt kik indad. Hvad får jeg ud af det? Får jeg også et kick ud af at tale negativt? Føler jeg mig ansvarlig over for andres eller en andens følelser/situation? Nægter jeg af den ene eller anden grund at overlade ansvaret til dem? Er det "rart"(dvs. bekendt) at være den der er "ovenpå" eller at være irriteret/vred på én som opfører sig egoistisk? Er det lidt fedt at have én at bitche om?

-Skyld, forkert placeret ansvar, magtesløshed i os selv er eksempler på tilstande der kan lede os med ind i misbruget. Vi er jo ALTID selv med til at vælge at deltage i de situationer vi havner i, om vi ved det eller ej.
Der er altid en mulighed for at tage yderligere ansvar, hvis vi føler os magtesløse eller vrede over andres energi snylteri.
Gør dig selv den tjeneste at finde årsagen i dig selv, i stedet for kun at beskytte dig mod overgrebet. Os selv kan vi ændre på. De andre kan vi ikke lave om!!! Der er en grund til at vi skaber en sådan situation i vores liv.

Lad mig dele et eksempel fra mit eget liv:

Min mand og jeg havde i nogle dage tilbragt tid med en elsket som var et meget tungt sted energi mæssigt. Han har i forvejen en tendens til at blive deprimeret og magtesløs, men denne gang var det lidt anderledes og langt mere uhåndgribeligt(og det er jo de mest tricky).
Det var ikke ligefrem depressivt, bare tungt og DYBT manipulerende! Det var umuligt at beskrive en konkret handling som var manipulerende, dette foregik udelukkende på et energi plan. Kommunikationen var venlig og retorisk åben, omend ikke særlig givende.

Som tiden skred frem blev både Lars og jeg mere og mere irritable på situationer og hinanden. Situationer begyndte at opstå omkring os, der var særligt udfordrende ikke at lade sig rive med ned af. Situationer der ikke havde noget med personen at gøre heller. Vi blev ved med at rejse os igen og igen og nægtede at lade os slå ud. Vi fokuserede positivt og på at tiden med personen var begrænset :).

Jeg måtte flere gange fjerne mig fysisk fra lokalet og fik direkte ondt i hjertet. For ikke at lade mig suge ind, valgte jeg i enerum at lade mig "smelte sammen" i enhed med personen, i stedet for at beskytte mig. Dette er en teknik vist af mine guides, som jeg beskrive i en anden artikel.
Dette gav mig fornyet energi til at gå ud og være MIG med min energi igen.

Jeg bad om at blive vist hvad der foregik på et energi plan for at forstå hvorfor vi blev så oprørte af øjensynligt så lidt. De viste mig hvordan der med små spidse stikkere, der lignede en bred stålbørste, blev skubbet og skubbet. Ikke hårdt bare små blide skub om og om igen.
Med formålet at vi også kom ned og ligge og kunne bruges som trappestige. Dette er et billede selvfølgelig.

Nu kommer så min fornemmeste opgave, nemlig at afdække denne energi manipulation i mig selv og jeg ser den. Det er ligegyldigt om den i os er lidt anderledes eller lidt mindre. Hovedsagen er at den er der og vi derfor aller venligst får det demonstreret gennem vores omgivelser.
Det er en gave til selvudvikling. Tak fordi jeg blev vist dette.

Vi er ét alligevel : ).

1 kommentar:

  1. hvorfor er de negative sjælegrupper overhovedet inkarneret her på jorden? Hvor kommer de hen efter livet og hvad er deres mission?

    SvarSlet