torsdag den 18. oktober 2012

Guddommeligt samarbejde?


Om balancen mellem at overgivelse til væren og personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje, kærlighed og plan.

Jeg tænker og arbejder på det nye center - Tempel, dagen lang.

Det er en effektiv træning i balance - mellem at lytte til indre vejledning og benytte personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje og plan, som redskab til at skabe. 





Indefra er der fra september 2010, blevet vist mig at jeg ingenting skulle foretage mig, uden en indre impuls. Min ydre personlighed har været utålmodig og længdes efter at lave noget i verden. Samtidig med at hjertet mere og mere længes efter at overgive sig 100% til Guds kærlighed og Guds plan i verden. Hvis jeg prøvede/prøver at ignorere intuitionen og handle på egen hånd, smuldrer det inden for meget kort tid.

Min egne ambitioner giver mindre og mindre mening for mig, samtidig med at ønsket om at lære kusten, af at kunne træde til side og bare lade den indre inspiration lede blomstrer. Når jeg ikke lige mærker den indre følelse af Guds nærhed og inspiration, er der tomhed og straks kommer en tendens til at ville dække denne tomhed med tankevirksomhed og handling.

Personlighedens vilje er på egen hånd gerne drevet af angst, ambition, at ville tage ansvar for andre, skabe sikkerhed, ikke ville overgive sig til noget større, frygt for at føle tomhed/meningsløshed i en verden, hvor vi ikke mærker Gud. Vi kan dog ikke mærke Gud når vi tillader personligheden at overtage styringen. Så det er jo noget af en cach 22, må man sige. + her skaber vi forvrængning og smerte.

Jeg indser at jeg har været noget kontrollerende i mit forhold til Gud




Jeg overraskes over min stadige tro på, at jeg kan styre livet alene/flygte. Tror jeg virkelig, som et trodsigt lille barn at jeg kan klare mig helt selv i verden, med en bamse og plastik skovl i en lille rød kuffert ? : "Jeg skal nok klare verden selv, når du alligevel ikke er der for mig og hjælper mig Gud".

Men faktisk oplever jeg igen og igen, hvordan det er mig/os, der ikke lukker Gud ind, som kærlighed eller andet. Hvorfor gør vi dog ikke det?

Igen og igen ser jeg hos klienter og mig selv en KÆMPE frygt for at overgive sig til Gud. Og så ofte skyldes det tidligere inkarnationer, hvor et aktivt og blomstrende samarbejde med de indre verdener, blev afbrudt på hjerteskærende manér, gennem udslettelse, udelukkelse og ubeskrivelig smerte, sorg, frustration og mangtesløshed. Al det vi vil undgå at mærke, til enhver pris! Lige indtil den indre kalden og længsel bliver ALT FOR STÆRK. Først da begynder vi at være klar til at åbne op for vores aller største frygt og sorg.  Og først der kan vi igen, omend nu stærkere og dygtigere, indgå i et bevidst guddommeligt samarbejde.

Mit hjerte bløder ved tanken om alle de små børn med deres røde kufferter, ude i verden. Og glædes over at vi bevæger os mod en tid, hvor vi ikke længere behøver at lide så skrækkeligt, for at opnå visdommen i hjertet. Mange gør klar til at lette den karma, de har lært så meget af.

Jeg har lært at man kan, lade Gud elske verden gennem et menneskes hjerte. Især når dette menneske renser hjertet og træner personligheden til at træde til side. Så kan Gud få lov til at bruge det aller helligste tempel - legemerne og hjerte centeret til at strømme igennem os og ud i verden.

Lyder det ikke bare som et helt fantastisk job? Her er en lille bøn, som du kan fremsige, hvis du føler dig klar til et guddommeligt samarbejde eller bare vil gøre et eksisterende stærkere:


Kære Gud/Kristus/Source, jeg vælger nu at åbne mit hjerte og tillader dig at fylde mig med din kærlighed. Brug mig, brug mine legemer og elsk verden gennem mig. Hjælp mig til at heale lidelsen/ensomheden(indsæt en aktuel begrænsning)  i mit hjerte, så jeg kan overgive mig mere og mere til din vilje og plan. Tak. 


Læs mere om Tempel - for livsformål og indre forvandling her

Kærlig hilsen Anneli

Hjemmeside og booking af session

onsdag den 17. oktober 2012

Lokaler til dit næste kursus, foredrag eller reception

Tempel - kurser og lokale leje

NYT MØDE- OG UNDERVISNINGS STED til foredrag, receptioner eller workshops.

Så er tiden kommet til at jeg kunne åbne et nye lokaler til kurser og foredrag på Frederiksberg C, lige ved Forum st.

Der er 30 + stole, borde, egen udgang til have, whiteboard.

Prisen kan vi tale om ift. størrelsen på dit arrangement.

anneli.lindeborgh@gmail.com







Se hjemmesiden

Vi har også en Facebook side

http://www.facebook.com/indretempel

Kh Anneli

mandag den 18. juni 2012

3 ABSOLUT TOP favorit spirituelle kurser og uddannelser

Kære læser

Du har sikkert, som jeg, prøvet en masse kurser og workshops på din spirituelle vej.



I min begejstring over de der har betydet mest for mig, vil jeg gerne dele de absolut TOP skønne uddannelser/kurser, inden for spiritualitet og selv udvikling, der har skabt den største glæde, inspiration, empowerment og transformation for mig. Og jeg har, som mange af jer, været på MANGE kurser, de sidste 22 år : )
Disse 3 er de kurser/uddannelser der har haft den største betydning for min egen udvikling og for det arbejde jeg udfører for mine klienter.

I er velkomne til at dele jeres favorit kurser, uddannelser og workshops her, så andre interesserede kan få glæde af dem : )

Her er så mine 3 ABSOLUT TOP favorit uddannelser og kurser

Healing birth rebirthing training v. Binnie Dansby

-I 6-7 år i 90'erne trænede jeg Healing Birth Rebirthing med Binnie Dansby i Dk.  Denne træning inkluderede bl.a. studie af A Course in Miracles, vejrtræknings terapi i og ude af vand, intuitiv arbejde og arbejde som gruppe leder + supervisor og deling/støtte i grupper.

Dybe emotionelle sår blev healet, intuitionen blev trænet, dyb frygt set i øjnene og gamle tanker blev sluppet. Den person jeg var i begyndelsen og slutningen af forløbet, er som 2 vidt forskellige.

Rebirthing er IKKE én ting. Der er mange forskellige retninger og stilarter. Nogle tåler nærmest ikke sammenligning. Nogle former er ikke for de sarte.
På Binnie's træning var der mange sårbare mennesker der klarede sig fint, dog skal det siges, at rebirthing er for de der er klar til at arbejde for sin transformation, på trods af det ubehag der kommer til overfladen.
Det er EFFEKTIVT og netop derfor konfronteres man med de dybeste emotionelle blokeringer i kærlige og trygge omgivelser. Disse opleves intenst og forløses via vejrtrækningen.
Formen er blid, men det der kommer op kan føles heftigt. Der opnås en smuk, fredfyldt, opløftet, bliss tilstand efter endt session. Man kan i sessionen og efter, opleve sig forløst fra al smerte, løftet af sjælens kærlighed,  glædesfuldt modtaget og i et sted hvor verden kan ske, uden det behøver at sætte én ud af kurs. Der gør hele arbejdet værd : ).

På Source træningen(som den hedder nu) arbejdes også med den blide bevidste fødsel, vandfødsel og healing af de traumer der opstår ved fødslen.

Uddannelsen som krops og vejrtræknings terapeut findes ikke længere i samme form og med samme hjælpe lærere, som den jeg selv har oplevet. Men jeg vil da stadig inkludere et link til Binnies side og skolens nuværende hjemmeside. Da de stadig samarbejder med Binnie og Binnie er en super sej kvinde, der med sin power kan skære igennem det meste BS. Hun er ikke den blide engle type, men har det overblik, direktehed og kærlighed, der skal til for at holde styr på en flok som vi var ; ) :




http://www.ecstaticbirth.com/ecstatic-life/SOURCE-Training

http://www.ecstaticbirth.com/


Soulrealignment  v. Andrrea Hess (hjemmestudie)

-I begyndelsen af 2009 tog jeg et fabelagtigt kursus i at læse de akashiske arkiver og clearing af de blokeringer som afdækkes herigennem.
Et mentalt/spirituelt arbejde, der især appelerer til de der elsker at vide mere teknisk, arbejde konkret og direkte resultat orienteret + afdække bevidstheds udvidende og øjenåbnende informationer om egen eller andres sjæls kompetencer, styrker, udfordringer, oprindelse, rejse på jorden og i universet.

Jeg opnåede en større forståelse af mig selv og andre som sjæle, der er trænet og formet af en meget lang sjælelig udvikling, gennem mange udfordringer.
Det gav ydmyghed og forståelse over for de udfordringer som vi alle oplever. Og ikke mindst en bevidsthed om at der findes mirakler. Vi kan rent faktisk fjerne blokeringer der har forstyrret og tynget os i mange liv, ved blot at afdække og bede dem clearet i akasha.
Alt fra negative entiteter, programmer, eteriske implantater, mistede sjæle fragmenter, illusioner, løfter, forbandelser til kontrakter med negative sjæle grupper og meget mere.
Arbejdet er noget jeg stadig bruger for mig selv og mine klienter. Dog er den nu formet til et udtryk og livssyn der er mere tro mod mig og det arbejde med hjertet, som jeg prioriterer.

Andrreas arbejde bygger meget på det mentale og formidlingen af komplicerede spirituelle ting på en let forståelig, konkret og praktisk måde. Det var perfekt for mig og hun er SUPER dygtig til netop det.
Jeg savnede dog personligt en forståelse for de dybere  hjerte processer, enheds bevidsthed og den helt dybe medmenneskelige medfølelse, som jeg heldigvis fandt senere, et andet sted : )(mere følger).

Andrreas primære arbejde ud over dette kursus, er fokuseret på at manifestere penge og overflod. Dette er som jeg oplever det, fint til et vist punkt, da man herigennem kan lære om empowerment, opleve at man selv kan være en aktiv medskaber(når man lige får fjernet de værste blokeringer omkring overflod og penge). Det kan være en meget vigtig oplevelse for mange, da de for første gang oplever, at de kan skabe konkrete resultater, bevidst og efter deres egne præcise personlige drømme og ønsker, efter lang tids følelse af magtesløshed.

Jeg ser dog ikke det arbejde som aktuelt i det lange løb. I min optik bygger det meget på personlighedens verden, som for mange er ved at smuldre og derfor kan teknikkerne ikke benyttes med mindre du befinder dig i en livsfase, hvor det fra guddommelig side tillades, at du bruger den personlige vilje til at skabe den slags resultater i dit personlige liv.
Når mennesket befinder sig i personligheds nedbrydende faser, eller senere mere enhedsbevidste faser, har vi ikke altid lov til at bruge sådanne teknikker, også virker de ikke.
Man kan fra det synspunkt diskutere om det er 100% ren hvid magi....Hvis nu krid hvid magi, bygger på en bevidsthed om enhed, helhed, fællesskab og verdenstjeneste. Et liv der handler om at dele og give, i stedet for fokus på personlighedens behov for at manifestere sig i verden, skabe tryghed, luksus og bekræftiges i sin styrke.
Ja altså, hver ting til sin tid. Så hvis det er det som man tænder på: go for it! : )

Men uanset oplever jeg at de akashiske teknikker kan benyttes til glæde og gavn for helheden.

Kurset træner på en nem og konkret måde dine intuitive evner via pendul. Dette hjælper selv den endnu ikke claivoyante til at finde svar helt konkret, samtidig med at intuitive evner åbnes og trænes. Senere kan mange udføre arbejdet uden pendul, hvis de har lyst.

Kurset forgår hjemme via undervisnings cd'er, skriftligt materiale og en smule supervision af Andrrea Hess.

Tryk på banneret, for at gå til hjemmesiden :




The Golden Academy v. Den Gyldne Cirkel og Asger Lorentsen

-I 2011 tog jeg et kursus som jeg favorisere: ). Det når hele vejen rundt om både lys arbejde teknikker, esoterisk viden, praktisk arbejde som meditation, rensning af blokeringer, healing, hvid magi, aktivering af hjerte chakra inkl. det meget dybe og transformerende Solprogram(inspiration til Asger fra én af mestrene).
Dette kursus er tilrettelagt af Asger Loretsen, som må siges at være min største inspiration i dette liv.
Undervisningen er af forskellige lærere(Asgers elever og medarbejdere) og mere og mere af Asger, som kurset skrider frem.

Kurset kan tages hjemmefra, da det forgår over internet, med både undervisnings videoer, download af skriftligt materiale og tilsendte meditationer på cd.
Meditationerne er de mest effektive og transformerende jeg er stødt på. Høj energi og SMUK musik.
Prisen må siges at være meget rimelig, sat i forhold til alt den fantastiske viden og træning som gavmildt gives ud. Der tages hensyn til mennesker og lande med lavere indtægt. Udbyttet overstiger by far den lille udgift, som jeg har haft på kurset. 6 ud af 6 stjerner ; )

Der er øvelser, som er rettet til både stjerne-, engle- og lys mennesker, ture til hjemunivers, rensing af legemer, bolig, hjerte healings træning, undervisning i gralsarbejde, hjerte bladende, strålerne, sjæls indstrømning og MEGET andet.
Du trænes også i at udføre dybt og transformerende arbejde for jorden og mennesker.

Der er GRATIS videoer og materiale på hjemmesiden. Der er lidt meget information om opbygning og praktisk info, der kan virke lidt forvirrende, men lad dig ikke skræmme. Hvis du er interesseret, send blot en mail til dem, med dine spørgsmål. Du behøver ikke at læse/forstå alt inden.

Jeg bruger stadig meditationerne 1-2 gange om dagen eller som supplement til øvrig indre arbejde. Det er vanedanende at blive forbundet til sin sjæl og åbne sit hjerte, som disse hjælper os til : )



http://www.thegoldenacademy.com/

En video med den kære Asger, sammen med Indira og Anette: "Fra personlig udvikling til verdenstjeneste"



Jeg håber at nogle af jer er blevet inspirerede til at udforske nye territorier : )
Jeg glæder mig til at høre hvilke online kurser I kender til, da jeg ælsker den form for studium!

De kærligste hilsner Anneli



fredag den 27. april 2012

Er du ved at åbne hjertet?



I arbejdet med at åbne hjertet kan vi drage dybere indsigter end nogensinde, slippe livslange smerter, angst, træghed, magtesløshed, skyld, skam osv...

Det har godt nok overrasket mig hvor uendeligt et univers der er tale om.

I hjertet ligger der mirakler som vi ikke kan begynde at forestille os. Der åbenbares løbende nye skønne landskaber, jo mere vi slipper og drager ind i hjertets dyb.

For et par år siden da jeg troede at mit hjerte var åbent, sagde en clairvoyant kvinde jeg aldrig havde mødt, men som jeg umiddelbart mærkede en tillid til, at mit hjerte ikke var åbent. Jeg begyndte at udforske hvad det så ville sige at have et åbent hjerte. Dette er jeg nu kun begyndt at opleve, som en livslang rejse.

I hjertet kan vi dybere og dybere opleve :

-Medfølende kærlighed til alle levende væsner, naturen, jorden, Gud, os selv!
-Forståelses-kærlighed over for alle ovennævnte.
-Fred
-Liv der bobler, brænder, beliver osv.
-Tilgivelse overfor alt.
-Tålmodighed
-Genkendelse af den vi var inden vi valgte at komme til jorden.
-Genkendelsen af vores formål her.
-Visdom.
-Passion
-Glæde
-Lethed
-Fornemmelse for/kommunikation med Gud i det indre
-Nænsomhed
-Ærlighed

På rejsen og i livet kan vi dog også støde på hjerteprocesser der omhandler:


-Selvmedlidenhed
-Bekymringer
-Magtesløshed/håbløshed
-Skyld/skam
-Vrede over at være svigtet af Gud
-Hjertesmerter fysiske/følelsesmæssige
-Ensomhed
-Sorg
-Tunghed/depression
-Længsel
-Angst
-Stolthed

Nogle af disse tilstande ligger omkring hjertet som grå slør(Selvmedlidenhed, bekymringer, magtesløshed, håbløshed, skyld, skam).

Slørene beskytter os mod at mærke smerten, vreden og tyngden i hjertet, fra de oprindelige traumer fra dette og tidligere liv.

Under slørene ligger blokeringer, forårsaget af tabet af det paradis som var vores enhed og kærlighed med Gud og altet. Vores glæde og samhørighed med vores indre gruppe og det guddommelige. 
Her kan ligge vrede og sorg over hvorfor vi skulle lukkes ude fra vores eneste hjem. Pludselig tilhørte vi hverken Gud eller den fysiske verden, som virkede hård, mørk, ensom og kold.

Dette kan opleves som:


-Sorg
-Ensomhed
-Vrede
-Smerter i hjertet både fysisk og psykisk

Under disse blokeringer findes det levende, pulserende, glædesfyldte, medlidende, forstående hjerte der oplever sig selv som enhed, delagtig i verden som broder/søster, en del af planen. 
Der kan i dybderne opleves et hjerte der bløder , opløser, lider med verden. 

Når overgivelsen finder sted kan vi opleve de mørke strømninger på jorden, uden fordømmelse og identifikation, men ser os selv som et redskab der renser, transformerer, opløfter, glædes  bløder, som en del af healingen af det mørke, der stadig er i overflod omkring og i jorden. 
Vi kan opleve at vi ikke behøver at hæves over mørket og lidelsen, men mærker en lyst til at dykke ned og forløse i samarbejde med Gud.
Indtil denne overgivelse finder sted, kan fokus mere være, at vi ønsker at slippe af med den personlige lidelse, mere end noget andet.

Kender du nogle af de nævnte slør/blokeringer?

Det kan være at du sætter dem i relation til noget andet mere konkret i dit liv. Men der er en stor chance for at den bagvedliggende årsag er meget mere oprindelig og at sindet forsøger at kanalisere følelsen ud på noget håndgribeligt og nutidig, for at forklare lidelsen, uden at skulle mærke det oprindelige og meget stærke traume. Vi ved aldrig hvad der gemmer sig i hjertets dyb, derfor afsløres det kun i et tempo vi kan holde til.

Det mistede hjem

Det var nødvendigt at miste kontakten til det guddommelige, for at kultivere nye egenskaber(med fuld Gudskontakt arbejder vi os ikke på samme måde dybere ned i de tunge planer. Den vise sjæl kan se det ønskeligt at opleve Gud ned i dybere niveauer, efter en behagelig periode i enhed og oplysthed. Den bekymrer sig ikke om de personlige lidelser der følger, da de netop skal til for at skabe nye egenskaber. 
Tænk over det...Ville vi selv vælge at blive forladt af kæresten, for derefter gennem et knust hjerte at udvikle mere styrke og større medfølelse og nænsomhed over for andre væsner?).

Når vi er klar til at smide brynjen af beskyttelse, begynder vi at mærke længslen efter Gud og begynder at arbejde os fri fra hjertets blokeringer. 
Vi er sjældent bevidste om hvor lukkede vi egentlig har været i al den tid og hvad der i virkeligheden gemmer sig i hjertets dyb. Vi har tilpasset os og er vandt til personlighedens lille verden, så vi ikke mærker den store indleven i lidelserne i verden omkring os. 
Måske kan vi mærke dyrenes lidelser med ikke så meget menneskenes, udover hos vores nærmeste.
Måske er vi vant til at lukke øjnene for den person på gaden der trænger vores kærlighed og forståelse i øjeblikket. 
Måske isolerer vi os pga. frygt, indifference, ufølsomhed, skam ellers selvfordømmelse.

Mange af os har brugt mange inkarnationer på at kultivere en stærk personlighed, der kan klare sig uden Gud(når vi nu er blevet vraget og ikke kan se hvordan vi skal kunne komme tilbage til glæden, kærligheden, trygheden og samhørigheden i vores tidligere tiders univers). Vi må lære at klare os selv og har fundet glæder i det fysiske, der kan trøste og opmuntre, så som konkurrence, skabe projekter med vores personlige inspirationer, idéer, klogskab og erfaring, tjene penge, handle, kærester, familie, karriere. Der er efterhånden mange måder vores personlighed kan skabe succes i sin verden. Vilje, mental styrke, skelneevne, selvstændighed m.v. udvikles.

Hvad så?

Når tiden er inde og vi har kultiveret nok egenskaber i denne omgang, kalder sjælen på os, gennem fx. længsel. Den begynder at skabe problemer for personligheden, ved at projekter, planer mislykkes. Den skruer op hvis nødvendigt, så personligheden må slippe sin kontrol, vilje, stædighed.

Dette forgår over en længere periode og sjælen tager et område af livet ad gangen. Gerne fra de ydre ting og derefter de indre. Så meget som det er nødvendigt, til vi slipper og giver over. Til vi indser at det ikke er farligt at overgive vores liv til Gud(Og hvad betyder så det? Nogle provokeres endda ved de ord; ).

Det kan være vi har lært hvor vigtigt det er ikke at være naiv og har fokus på ikke at miste overblikket/kontrollen. Dog er der noget der kalder. Smerten kan tvinge os til at udforske det. Fra dybet kan vi opleve en længsel efter at blive et redskab for Guds kærlighed og lys på jorden- altså hjælpe aktivt med at skabe en bedre verden for alle levende skabninger her. Trangen til at være en kanal for guddommelig kærlighed, kan vokse og blive altoverskyggende med tid. Dette kompromitterer ikke nødvendigvis den udviklede skelneevne.
Det der ændres, er om livet leves mest for personlighedens tilfredsstillelse eller mere for sjælens ønske om at kanalisere kærlighed, lys osv.

Når hjertet åbnes, får sjælens dagorden større betydning. Sjælen arbejder for Gud og helheden. Personligheden arbejder for sig selv og sin egen tilfredshed, lykke, succes. Hvor sjælen ikke er fokuseret på succes og lykke, kan dette dog være følgevirkninger af at følge sjælsformålet som forløser og healer.

Det er fuldt ud i orden at beholde personlighedens glæder lige så længe vi ønsker det(hvis dette tillades af sjælen). Det er den indre kalden der dirigerer os mod noget andet, når tiden er moden.
Oplever vi meget tydelige modstande mod vores ønsker, er det værd at tænke over om der er nogle af vores personlige ønsker det er tid til at slippe.

Jo mere hjertet åbnes, jo mere drives vi af et ønske om at tjene på jorden. Dvs. at hjælpe jorden i dens udvikling mod en lysende kærligheds planet, hvor Gud er levende og velkendt og hvor vi oplever os selv og hinanden som ligeværdige brødre og søstre. Vi er villige til at arbejde for at afhjælpe lidelsen og bringe kærligheden til live. Dette bliver vores glæde og tilfredsstillelse i stedet for blot vores personlige succes.

Vi er ikke uden vilje og personlighed. Men personligheden bliver et redskab for sjælen, istedet for sin egen hersker i en lille afgrænset verden. Viljen som er opbygget bliver et vigtigt værktøj for den store plan. Vores individualitet bliver et redskab til at samarbejde og dog stadig eksperimentere mellem personlighedens og Guds vilje.


Sjælen har en plan

Måske er vi ikke der hvor vi godt gad at være. Måske genkender vi det beskrevne lidt eller meget. Uanset hvad er det helt perfekt! Sjælen har en plan
Vi er så forskellige i vores sjæls opbygning, oprindelse, formål, udvikling, arbejde m.m. at det er umuligt at sammenligne eller regne ud hvordan vi "burde" være i forhold til andre. Alle har deres særlige job, vej, cyklus. Det er ikke sikkert at det tjener netop vores formål at være oplyste lige nu. Sandsynligvis kultiverer vi stadig nogle evner, inden vi kan smide bindet fra øjnene og kende vores sande identitet.

På rejsen dukker der forsat gamle lag op fra tidligere nøgle-inkarnationer hvor vi har følt os efterladt og svigtet af mennesker og Gud. 
Det skønne er at det bliver mere og mere ok, jo mere vi har en oplevelse af hvad disse smerter har udviklet og stadig udvikler i os. Meningen med dem giver trøst, forståelse og endda taknemmelighed(på et vist tidspunkt; ).

Nogle af de beskrevne tilstande kan, i processen hvor vi virkelig åbner, det ene øjeblik synes lidt for "hellige" og lige uopnåelige nok og kort tid efter være en realitet for selv os, selvom vi muligvis forbandt denne tilstand med at være nær en helgen. Glæden er dyb herved.

Er vi klar til at åbne hjertet er der mange måder at gøre dette på og det er nok et helt nyt indlæg...Jeg vil meget gerne dele metoder som jeg kender og har set virke effektivt på mig selv og andre.


Kærlige ønsker fra Anneli

Læs mere på min hjemmeside om en session hos mig HER


Ps. Skriv gerne dine tanker eller spørgsmål. Var dette let forståeligt eller lidt for tørt/svært at forstå?