onsdag den 29. september 2010

Erfarne alternative behandlere søges

Jeg vil gerne skabe en optegnelse over de mange forskellige behandlings tilbud der findes rundt omkring derude og give en overskuelig beskrivelse af hver enkelt behandlings form. Hver behandlingsform/behandler får sin egen side med mulighed for kommentarer.

Formålet er at skabe klarhed over de tilbud, der findes til at støtte os i vores personlige og spirituelle udvikling, at beskrive de effekter man kan opleve,  beskrive min oplevelse af behandlingen/behandleren og at vedlægge et link til den kompetente behandler som udfører arbejdet.  Derudover kunne jeg tænke mig at skabe et overblik over hvilke behandlings former der er velegnet til hvilke issues. Altså f.eks. krops arbejde, arbejde med sindet, sjælen, det mentale, emotionerne, traumer  osv.

Derfor søger jeg erfarne og kompetente alternative behandlere inden for alle typer behandling, der kunne tænke sig at bytte en behandling for en anmeldelse + link.

Jeg er en erfaren selvudvikler med et positivt og åbent sind, der vil beskrive dit arbejde ærligt og personligt. Og vil sørge for at denne oplevelses beskrivelse og link kommer ud til alle de skønne folk som læser min blog.

Da jeg ønsker at skabe et klart billede af de forskellige former, beder jeg om at du har min. 1 års erfaring og opfatter dig selv som kompetent inden for dit fag.

Glæder mig til at komme i gang og skabe klarhed i et meget stort og broget alternativt marked.

Kærlig hilsen Anneli
kontakt : anneli.lindeborgh@gmail.com

torsdag den 16. september 2010

Informations junkie a/s

Som opfølger på gårdsdagens lidt teoretisk frelste og let provokerende blog, vil jeg nu fortælle om min egen afhængighed af information, i håb om at det kan bruges af andre til identificering.

Hver gang jeg udgiver et nyt produkt, være det musik(før i tiden) eller nu et nyt produkt bliver jeg let til en informations junkie.

Og det er jo så her, at jeg må tage min egen medicin. Den jeg dagligt uddeler til klienter : TRÆK VEJRET!

Det der sker når jeg udgiver noget, dvs. sætter mig selv til synligt skue for lige den jeg er, så ucensureret som muligt, er jo frygt. God gammeldaws frygt. Og ja, den slipper vi nok ikke for, så længe vi er på jorden.  For så længe vi er her arbejder vi på at nå dybere dybere ind til benet af vores egen sandhed. Hver gang vi træder et skridt dybere, bliver vi sårbare.
Egoet udfordres og negative tanker kommer til overfladen: "Er der nogen der vil elske mig? Er jeg ok? Bliver jeg afvist eller til grin?

Ja og her er i denne sårbarhed er jeg lige nu. I stedet for at mærke sårbarheden, fristes jeg til at forsvinde hen i informationens verden. En verden hvor vi kan bedøve vores følelser ved distraktion eller jagte små forhåbninger om at vi er okay, i stedet for at lytte til de indre tanker, der siger at ingen elsker os osv.

Når jeg ser mønstret. Altså at jeg racer til FB hver andet øjeblik, for at se hvad andre laver eller ser om der er kommet kommentarer på mine blogs osv. ser jeg mig selv blive fanget i en spiral, som i gamle dage når nettet skulle støvsuges for oplysninger om hvor på hitlisterne min sang lå.

STORT ADVARSELS SIGNAL! Dette er en evig jagt på noget som ikke findes, nemlig fred i egoet.

Så længe vi søger vores bekræftigelse eller svar gennem egoet, holder jagten aldrig op. Så :

TRÆK VEJRET og mærk hvad der egentlig foregår inden i. Hvad er jeg i virkeligheden bange for at mærke?

Jeg er bange for at blive afvist, dømt for at være forkert og for at ingen elsker mig når jeg viser hvem jeg er. Jeg er bange for at min service og kærlighed ikke kan bruges til noget. Derfor falder jeg indimellem i en informations afhængighed.

Som jeg skrev og som vi diskuterede i går under emnet "Sandhedens time", er information uundværligt. Noget vi har brug for her på jorden, men som vi for vores eget bedste ikke skal lade os begrænse eller blive afhængige af. Information for informationens skyld er ubrugelig. Kun når den omdannes til udvikling og visdom kommer den til sin ret.

Så længe at vi ikke kan lade være at søge information, dyrke tanke sport eller fortælle os selv og andre hvor fede eller ufede vi er, så er vi afhængige af illusionen.

Der er intet i vejen eller forkert med at befinde sig i illusionen. Det gør vi allesammen. Det er blot et spørgsmål om at blive tilstrækkelig træt af det, så vi begynder at søge mod sandheden om hvem vi er i stedet.

Hvis jeg virkelig var helt bevidst om hvem jeg er som en evig, kærlighed, sandhed og harmoni. Havde jeg ikke så travlt med at dyrke information eller søge bekræftigelse uden for mig selv. Det siger sig selv og jeg ville så sidde i en ekstatisk rus, ophævet af tyngdekraften i en krop uden forfald. : )

Så vi ses lige efter at jeg har trukket vejret lidt.....

Anneli


Hjemmeside og booking af session

onsdag den 15. september 2010

Sandhedens time

Når vi arbejder med det spirituelle vil vi på et tidspunkt støde på spørgsmålet "Hvad er sandheden egentlig og hvem har tilgang til den?". 


Vi kan være i en situation hvor vi leder efter et svar om hvad der foregår for os eller hvad vi skal vælge i en given situation. Det kan være at vi ikke selv kan gennemskue det og vælger at spørge en clairvoyant eller intuitiv til råds. 

Jo dygtigere den intuitive er og jo højere bevidsthed denne har, jo mere korrekte er oplysningerne, det er klart. Og det er selvfølgelig en grund til at bruge sin skelneevne, når man vælger sin behandler. Der er uendelig stor forskel på kvaliteten i denne branche, som de fleste nok er klar over. Og der er stor forskel på hvor informationen stammer fra. Bare fordi den kommer fra en afdød, er bestemt ikke ensbetydende med at den er sand eller brugbar.

Vi der har prøvet lidt forskelligt inden for det alternative, har vel prøvet at få beskeder og information, hvor vi ikke rigtig mærkede ræssonement eller følte at det var helt korrekt. Da det jo ikke er en konkret videnskab, laves der fejl som i alle andre brancher.

Men men men.....

Det er ikke springende punkt overhovedet! For det interessante er : Hvorfor tiltrækker vi selv en situation hvor vi modtager forvirrende eller modstridende informationer. Svaret ligger i vores reaktion.

Hvilket jo leder os til sagens kerne. Vi kan modtage vejledning udefra, men i bund og grund er det bare forslag, som vi kan tage til os eller lade værre. Det er aldrig ultimativ sandhed om os eller vores situation, som vi skal lytte til helt ukritisk.
Ydermere er der altid en mening med de oplevelser og den information vi modtager.

Der kan være forskellige årsager til at vi tiltrækker forvirrende eller modsigende information:

-Når du søger støtte, vær da bevidst om at du ikke placerer autoriteten uden for dig selv og forventer en anden skal fortælle dig en sandhed om dig. Heri ligger en fælde som mange os er faldet i. Forhåbentlig ser vi lyset med tiden, dog sker det at nogle nærmest bliver afhængige af at gå til clairvoyanter, for at få svar og løsninger på livets spørgsmål, fra en udefra kommende kilde.
Nogle forsøger at få en anden til at tage et svært valg for sig, fordi de ikke tror på deres egen intuitive stemme eller er bange for ikke at træffe det "rigtige" valg selv.
Husk at kun du kender den rigtige sandhed om dig og kun du kender i virkeligheden den vej som du gerne vil gå. Andre kan tune ind og gøre ved, men vil altid se det fra deres perspektiv og påvirket af deres briller.
Vores guides kan give behandleren(dig) "vildledende" oplysninger, netop for at få dig til at stoppe op og se at du måske ikke skal lede videre efter svar uden for dig selv.

Besøg hos intuitive må betragtes som en støtte i en overgang, indtil vi selv har optrænet vores egen evne til at mærke svarene og handle efter vores egen intuition + vi er altid ansvarlige for det liv vi selv skaber. En behandler kan kun pege i en given retning, hvorefter vi selv må tage valget om hvor vi vil gå og er ene ansvarlige for dette valg.

Mærker du altid efter og skelner for hver oplysning, om du kan bruge den eller ej?
Lader du dig forvirre hvis noget ikke syntes at stemme overens med virkeligheden eller en anden intuitivs besvarelse? Hvis du lader dig forvirre, er det tegn på at du leder uden for dig selv efter svar, i stedet for at mærke efter hvad du selv syntes.

Vi skal alle på et tidspunkt indse det store skisme at ingenting er korrekt eller ukorrekt og at alt er en illusion som vi selv og sammen har konstrueret. Om du er stjernerejsende, indigo, har været healer i et tidligere liv, er smuk, rig eller accepteret. Det hele er en illusion!!!

Vores sind bryder sig ikke om når der bliver pillet ved det vi tror på, fordi vi jo har baseret hele vores liv på netop en idé.

Så længe vi befinder os her på jord planet, benytter os af egoet, lever igennem sindet og finder vores information fra informationslaget, vil de indtryk vi modtager være påvirket af den illusion vi er omgivet af, fordi det er os der er modtageren og vi er en del af illusionen.

Vores sind bryder sig ikke om at finde ud af at der i virkeligheden ikke findes bedre eller værre, god eller dårlig, rigtig eller forkert.

På et tidspunkt i vores udvikling er det essentielt at vi slipper det vi tror vi ved. Og det er en process, der også handler om at slippe egoet.
Når vi slipper illusionerne vi troede på, dukker der en ny sandhed op: Vi er alting og intet af det vi troede vi var. Vi er ét og behøver ikke længere de krykker, som var illusionerne om hvem vi og sandheden var.

Får du falske, modsvarende, eller irriterende beskeder af din clairvoyant, så se på hvad det gør ved dig. Det er her gaven ligger og ikke i selve informationen. Du modtager beskeden af en årsag og det er ikke i enhver situation meningen at det skal stemme overens med dit verdensbillede eller med "sandheden", som du kender den, for den sags skyld.
Måske skulle du modtage direkte forkert information, for at du indså at du ikke kan basere dine valg på information uderfra, men at du må lære at stole på din indre kilde til visdom.
Måske hjalp modsigelserne dig til at slippe idéen om, den du tror du er eller indse at du er mere end din krop og personlighed her og nu.
Måske ville du gerne høre noget bestemt eller om hvor unique du var, så du søgte hos forskellige til  du fik det svar du selv ønskede? Den slags kan sagtens arrangeres, hvis vi insisterer ; ) De færreste af os er 100% hævet over at gerne ville være noget særligt(egoet).

I sidste ende skal vores verdensbillede skydes i små stykker og stumper, for at vi kan slippe illusionen og begribe at vi er ingen ting af det vi troede, alting og et med det hele.  Smerte og en masse information er opfundet af os og nedarvet generation efter generation gennem sindet og det kollektivt ubevidste.

Vi kan når vi er trætte nok, vælge noget nyt. Vi kan her vælge at slippe formen og krykkerne og bevæge os ud i intetheden.

Det gør skide ondt. Det er derfor vi ikke har gjort det endnu. Smerten skal gennemleves, for derefter med lettelse at kunne konstatere at der er ingen ting at gøre. Vi er bare.

Så er du forvirret over noget, nogen sagde om hvem du er, så tag det som en kæmpe gave. Du er alligevel ingen af delene. 

Men hvad kan vi så bruge den information til som vi kan få hos de intuitive? Tja...
 Vi kan se om noget af det minder os om hvem vi er, måske vil vi få indsigter og dermed slippe blokeringer, der hindrer os i at kende sandheden.

Eller vi kan få bekræftigelse af vores egne intuitive fornemmelser, på vejen mod at genskabe en god intuition.


Kys fra dagens provokatør

Ps. Tilføjet d. 16. sep. for at uddybe en smule omkring information. Information er vigtig for os og en måde vi kan vokse og lære på, HVIS denne information omsættes til visdom. 
Information i sig selv er ingenting værd hvis den ikke bruges til noget konkret og det er netop det der er min pointe med dette indlæg. Hvis vi ikke omsætter det brugbare af den information, som vi modtager fra intuitive, selvstudier eller andet, til reel udvikling eller hvis vi bruger den til bare at fortælle os selv hvem vi er,  i forhold til denne verden, er den ubrugelig.
Spørg endelig hvis der er noget du ikke forstår :-)

Hjemmeside og booking af sessionerhttp://annelilindeborgh.wix.com/lysendehjerte#!andre-siger/c1xkc

torsdag den 9. september 2010

Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?




"Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed."
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem - slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.

Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.

Kærligste hilsner Anneli


Hjemmeside og booking af sessioner

mandag den 6. september 2010

Er du ved et vendepunkt i livet?

Jeg tager dette emne op fordi de fleste der kommer til mig i øjeblikket er ved at vendepunkt i deres liv.

Generelt set ser det i det fysiske ud på den måde at de har fået stress, er blevet fyret, er sygemeldt eller har indset at det de hidtil har beskæftiget sig med, ikke længere tilfredsstiller dem eller harmonerer med dem længere.

Mange af os lader os styre efter tankegange der indledes med "Jeg burde...", " hvad nu hvis..", "man skal jo også lige tænke på..." osv. Det er ganske almindeligt i vores samfund at tænke sådan og handle derefter og vi kan derfor gå rundt sådan i rigtig mange år, i stedet for at lytte til hjertet.
Faktisk er det egoet der står for fornuft og "realitets sans. Ganske fine ting, sålænge de ikke er vores vejviser.  Husker du at spørge "Hvad har jeg lyst til?" Eller er det af mindre betydning og endda noget der kun er forbeholdt fritiden. Intuitionen leder os altid på rette vej og det kan man ikke sige om fornuften. Intuitionen er ikke en flyvsk størrelse, men en reel rettesnor inden i os, der tager alle vigtige aspekter i betragtning.

Har du tænkt tanker som at hvis vi bare altid lyttede til det vi havde lyst til, så ville alt jo sejle og alle ville rende rundt uansvarligt, enten ved at dovne den af eller gøre skade?

Lad os lige sætte det i perspektiv. Grunden til at folk dovner den af eller gør skade på sig selv og andre er fordi, de har lukket ned for deres hjerter. Dovenskab, kedsomhed, uansvarlighed og hjælpeløshed er noget vi føler, hvis vi har lukket ned for kærligheden til os selv.
Vi kan også forklare det som følelser vi ikke vil føle eller blokeringer på sjælen. Disse spændinger/blokeringer består af energi som vi af forskellige årsager, har valgt at lukke ned for. Støder vi på dem, møder vi dem maskeret som "åh jeg gider det ikke", "Må hellere lige få mig en kop kaffe", "jeg er ligeglad med x" osv. Bag denne umiddelbare reaktion ligger reel smerte eller frustration fra tidligere oplevelser. Sandheden er at det kræver mere energi af os til at holde energien stangen, end at sætte den fri. Vi ved bare instinktivt at det der oprindeligt gjorde så ondt, ikke er noget vi har lyst til at opleve nogensinde igen og lukker derfor ned.

Hellere beholde noget gammelt og trygt der ikke fungerer end at åbne op for noget nyt og spændende, som vi ikke ved hvad er. Sådan vi fungerer vi mennesker ofte.

Når vi når et vist punkt i vores udvikling, vil vi ikke længere kunne foretage os ting, der ikke er 100% i vores højeste vej og formål. Hvis vi prøver, vil det smuldre eller føles helt forkert. Der kaldes på os til at være mere bevidste om hvad vi laver og at kanaliserer vores formål langt mere tydeligt ud gennem f.eks. vores arbejde. Tag din nuværende situation som en gave til at åbne op for alle disse smukke sider af dig selv, som så længe har været gemt væk.

Vælg lige nu at give det en chance. Vælg at du lige nu kan sige farvel til det gamle skrammel, som har skabt så meget negativitet og hjælpeløshed for dig og sig til dig selv at det nu er slut.

Er du dér hvor du er villig til at prøve noget nyt i stedet for den gamle spand, der alligevel ikke virker længere?

Du er måske endnu ikke der hvor du mærker hvad det er du vil med dit liv fremover eller hvad der tjener dig bedst. Og det er helt i orden. Tillad der at være kaos, da denne uvidenhed er åbningen til noget nyt.
Det er nødvendigt at tillade et vakum, for noget nyt at opstå. Først skal vi slippe det gamle og tillade os selv at gå rundt uden mål og mening for en kort periode. Det kan være ubehageligt og det er ofte sådan det er når vi slipper et nyt lag af egoet. Det gør ondt at slippe den vi troede vi var, for derefter ikke at vide hvad der følger.

Er du dér hvor du alligevel ikke kan gøre andet så følg de følgende trin:

1. Tillad dig selv 1/2 time daglig ikke at lave noget som helst. Ikke læse, se tv, meditere eller noget.
    -Dette vil åbne op for en masse nyt i dig ved at provokere det gamle, der er nødt til at slippe. Gå kedsomhed og tomhed i møde velvidende at det kan være ubehageligt, men på den anden side ligger en gave.
2. Gør dig bevist at du ønsker at åbne op for at kende sandheden og mærke det du har lukket nede også hvis det er ubehageligt. Vær villig til at mærke det, for at slippe det. Det er angsten for at mærke det, som gør mest ondt.
3. Elsk dig selv er abstrakt for mange af os, men sæt tid af hver dag for at gøre noget godt for dig selv. Lad være med at udsætte det til i morgen. Massér din fødder, meditér, gå en tur i naturen, læs en bog eller andet.
4. Bliv ved, selv når øvelser ikke "virker" med det samme. Det tager tid at omlægge en vane. Pludselig ser du dig tilbage og undres over alt det der har ændret sig. Vær tålmodig med dig selv og fortsæt.
5. Bed om støtte. Selvom du evt. ikke har oplevet kommunikation med det åndelige endnu, er ikke ensbetydende med at du ikke kan vælge at åbne op for det nu. Tal til din guides og bed om støtte og inspiration. De lytter. Og hvis du lytter vil du se, høre og opleve deres respons. Læs evt. andre indlæg her på bloggen om dette emne.

Jeg taler til dig fra den anden side. Jeg har været lige dér hvor du er. Jeg har droppet en velfungerende karriere til fordel for ingenting. Jeg vidste bare at jeg ikke ville arbejde med noget jeg ikke var passioneret omkring. Efter 3 måneder fandt jeg ud af ligehvad jeg ville og hvordan. Det krævede dog at jeg turde overgive mig til tomheden, ikke at vide hvem jeg var uden det gamle og ikke at vide hvor jeg skulle hen. Siden har formen på det jeg laver ændret sig og det vil den ofte blive ved med, hvis vi fortsat lytter til vores intuition og vokser med opgaven.

Har du en lysarbejder gemt i dig måske? Eller andet du tvivler på at du har evnerne til? Who knows. Tillad de tomme og åbne vidder, kombineret med diciplineret afslapning og målrettet indre arbejde(der er masser af inspiration at hente her på bloggen og andre steder.

GO for it : )

Stort kram Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner