Jeg overgiver mig

Har du søgt længe efter svar på hvilken vej du skal vælge og hvad der er bedst for dig?

Vi er så mange spirituelle mennesker der har ledt i umindelige tider efter veje tilbage til os selv. Vi ved ikke altid at det er det vi søger, for mange af os tror at vi må forandre os og blive perfekte for endelig at blive lykkelige.

Trust me, jeg kender det. Hold kæft hvor har jeg længe stræbt efter at blive god nok eller perfekt. Arbejde, arbejde på at blive mere oplyst, mere harmonisk, mere rummelig og mere klog, mindre hidsig, mindre emotionel, mere lykkelig osv.

Hvad er det i virkeligheden vi søger og hvad er det vi prøver at komme væk fra?
Jeg ser at mange som jeg er drevet af en grundlæggende idé om at vi i bund og grund er forkerte som værende dem vi er lige nu og her.

Vi kom her til jorden med en KÆMPE guddommelig kærlighed og skønhed og ingen af os har oplevet den fulde accept og modtagelse af vores fulde powerfulde væren, da vi kom til verden. Denne manglende modtagelse bundede i uvidenhed og begrænsning hos dem omkring os, men fortolket af os ,som om der var noget galt med os, siden at ingen "ville" have vores store kærlighed til dem og livet.

Jeg har en tydelig hukommelse af dette fra min fødsel. Som en kæmpe energi i mig(der var mig), som jeg havde glædet mig uendeligt at dele. Men modtagelsen var som en stor grå mur, der sendte den lige tilbage i hovedet på mig igen. Smerten var så stor som energien og blev tolket af mig, som om at der var noget galt med denne energi, som var mig. Jeg konkluderede med min baby hjerne at jeg måtte holde den/mig tilbage, for ikke at opleve samme smerte igen.

Med denne oplevelse godt fortrængt, har jeg siden ledt efter vejen hjem. Ledt og ledt i alle begærets kamre. Begær efter kærlighed, materielle ting, berømmelse, bevidsthed, succes, accept osv. Da jeg endelig fik det ultimative begær stillet. Gik det op for mig at det alligevel ikke var det jeg søgte.

Så smed jeg alt hvad jeg havde og ville hellere intet eje end begærets illusion.

I en periode havde jeg intet! Intet af det jeg havde bygget op.

Efter nogle måneder fandt jeg en måde at finde svarene i mig selv, gennem intuitionen, derigennem akasha og derefter forbindelsen til mit højere selv.

Først fornyligt har jeg igen indset et nyt lag af begær. Nemlig begæret efter forløsning, indsigt og udvikling.
Noget der har været mit primære mål, i de sidste par år og tidligere.
Begær efter ikke at være den jeg er, men noget andet og bedre.

Nu kan jeg se at der ikke er noget at opnå, forstå eller heale.
Det hele er lige her. Alle svar er lige her.

Endnu engang er omstændighederne i mit liv smuldret omkring mig. Og jeg giver op.
Jeg opgiver at holde sammen på stumperne og jeg opgiver min spirituelle stræben.

Jeg overgiver mig til ingenting og alting. Jeg overgiver mig til at observere livet og være den der vælger så godt jeg kan.

Jeg overgiver mig til at lade livet ske. Ikke som ansvarsløs iagttager, der fortrænger og fornægter. Men som en bevidst væren der omfavner hele min egen og andres energi. Jeg kan handle ud fra væren i stedet for ikke-væren(gøren). Der er intet at gøre. Jeg er den jeg er. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig her på jorden.
Tilgengæld er jeg bare i virkeligheden ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni forbundet med alle andre i kærlighed. Ha ha ; )

Jeg overgiver mig til kærlighedens væsen der er forevigt accepterende og favnende.
Gør det ondt, så gør det ondt. Er det smukt, så vil jeg nyde det. Skabes der konflikt vil jeg observere det og se hvor der kan vælges noget nyt.

Vi behøver ikke at lave om på os selv og arbejde med os selv og alt det der. Alt er som det skal være. Og faktisk i det øjeblik vi overgiver os til væren, forsvinder al smerten. Det er i modstanden på væren, at smerten opstår, som babyen der ikke længere vil være med sin egen energi, fordi den tror at den er farlig. Sikke et paradoks : )

Kærlig hilsen anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Er du ved et vendepunkt i livet?

Jeg tager dette emne op fordi de fleste der kommer til mig i øjeblikket er ved at vendepunkt i deres liv.

Generelt set ser det i det fysiske ud på den måde at de har fået stress, er blevet fyret, er sygemeldt eller har indset at det de hidtil har beskæftiget sig med, ikke længere tilfredsstiller dem eller harmonerer med dem længere.

Mange af os lader os styre efter tankegange der indledes med "Jeg burde...", " hvad nu hvis..", "man skal jo også lige tænke på..." osv. Det er ganske almindeligt i vores samfund at tænke sådan og handle derefter og vi kan derfor gå rundt sådan i rigtig mange år, i stedet for at lytte til hjertet.
Faktisk er det egoet der står for fornuft og "realitets sans. Ganske fine ting, sålænge de ikke er vores vejviser.  Husker du at spørge "Hvad har jeg lyst til?" Eller er det af mindre betydning og endda noget der kun er forbeholdt fritiden. Intuitionen leder os altid på rette vej og det kan man ikke sige om fornuften. Intuitionen er ikke en flyvsk størrelse, men en reel rettesnor inden i os, der tager alle vigtige aspekter i betragtning.

Har du tænkt tanker som at hvis vi bare altid lyttede til det vi havde lyst til, så ville alt jo sejle og alle ville rende rundt uansvarligt, enten ved at dovne den af eller gøre skade?

Lad os lige sætte det i perspektiv. Grunden til at folk dovner den af eller gør skade på sig selv og andre er fordi, de har lukket ned for deres hjerter. Dovenskab, kedsomhed, uansvarlighed og hjælpeløshed er noget vi føler, hvis vi har lukket ned for kærligheden til os selv.
Vi kan også forklare det som følelser vi ikke vil føle eller blokeringer på sjælen. Disse spændinger/blokeringer består af energi som vi af forskellige årsager, har valgt at lukke ned for. Støder vi på dem, møder vi dem maskeret som "åh jeg gider det ikke", "Må hellere lige få mig en kop kaffe", "jeg er ligeglad med x" osv. Bag denne umiddelbare reaktion ligger reel smerte eller frustration fra tidligere oplevelser. Sandheden er at det kræver mere energi af os til at holde energien stangen, end at sætte den fri. Vi ved bare instinktivt at det der oprindeligt gjorde så ondt, ikke er noget vi har lyst til at opleve nogensinde igen og lukker derfor ned.

Hellere beholde noget gammelt og trygt der ikke fungerer end at åbne op for noget nyt og spændende, som vi ikke ved hvad er. Sådan vi fungerer vi mennesker ofte.

Når vi når et vist punkt i vores udvikling, vil vi ikke længere kunne foretage os ting, der ikke er 100% i vores højeste vej og formål. Hvis vi prøver, vil det smuldre eller føles helt forkert. Der kaldes på os til at være mere bevidste om hvad vi laver og at kanaliserer vores formål langt mere tydeligt ud gennem f.eks. vores arbejde. Tag din nuværende situation som en gave til at åbne op for alle disse smukke sider af dig selv, som så længe har været gemt væk.

Vælg lige nu at give det en chance. Vælg at du lige nu kan sige farvel til det gamle skrammel, som har skabt så meget negativitet og hjælpeløshed for dig og sig til dig selv at det nu er slut.

Er du dér hvor du er villig til at prøve noget nyt i stedet for den gamle spand, der alligevel ikke virker længere?

Du er måske endnu ikke der hvor du mærker hvad det er du vil med dit liv fremover eller hvad der tjener dig bedst. Og det er helt i orden. Tillad der at være kaos, da denne uvidenhed er åbningen til noget nyt.
Det er nødvendigt at tillade et vakum, for noget nyt at opstå. Først skal vi slippe det gamle og tillade os selv at gå rundt uden mål og mening for en kort periode. Det kan være ubehageligt og det er ofte sådan det er når vi slipper et nyt lag af egoet. Det gør ondt at slippe den vi troede vi var, for derefter ikke at vide hvad der følger.

Er du dér hvor du alligevel ikke kan gøre andet så følg de følgende trin:

1. Tillad dig selv 1/2 time daglig ikke at lave noget som helst. Ikke læse, se tv, meditere eller noget.
    -Dette vil åbne op for en masse nyt i dig ved at provokere det gamle, der er nødt til at slippe. Gå kedsomhed og tomhed i møde velvidende at det kan være ubehageligt, men på den anden side ligger en gave.
2. Gør dig bevist at du ønsker at åbne op for at kende sandheden og mærke det du har lukket nede også hvis det er ubehageligt. Vær villig til at mærke det, for at slippe det. Det er angsten for at mærke det, som gør mest ondt.
3. Elsk dig selv er abstrakt for mange af os, men sæt tid af hver dag for at gøre noget godt for dig selv. Lad være med at udsætte det til i morgen. Massér din fødder, meditér, gå en tur i naturen, læs en bog eller andet.
4. Bliv ved, selv når øvelser ikke "virker" med det samme. Det tager tid at omlægge en vane. Pludselig ser du dig tilbage og undres over alt det der har ændret sig. Vær tålmodig med dig selv og fortsæt.
5. Bed om støtte. Selvom du evt. ikke har oplevet kommunikation med det åndelige endnu, er ikke ensbetydende med at du ikke kan vælge at åbne op for det nu. Tal til din guides og bed om støtte og inspiration. De lytter. Og hvis du lytter vil du se, høre og opleve deres respons. Læs evt. andre indlæg her på bloggen om dette emne.

Jeg taler til dig fra den anden side. Jeg har været lige dér hvor du er. Jeg har droppet en velfungerende karriere til fordel for ingenting. Jeg vidste bare at jeg ikke ville arbejde med noget jeg ikke var passioneret omkring. Efter 3 måneder fandt jeg ud af ligehvad jeg ville og hvordan. Det krævede dog at jeg turde overgive mig til tomheden, ikke at vide hvem jeg var uden det gamle og ikke at vide hvor jeg skulle hen. Siden har formen på det jeg laver ændret sig og det vil den ofte blive ved med, hvis vi fortsat lytter til vores intuition og vokser med opgaven.

Har du en lysarbejder gemt i dig måske? Eller andet du tvivler på at du har evnerne til? Who knows. Tillad de tomme og åbne vidder, kombineret med diciplineret afslapning og målrettet indre arbejde(der er masser af inspiration at hente her på bloggen og andre steder.

GO for it : )

Stort kram Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner