Viser opslag med etiketten bevidsthed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bevidsthed. Vis alle opslag

mandag den 11. oktober 2010

Jeg overgiver mig

Har du søgt længe efter svar på hvilken vej du skal vælge og hvad der er bedst for dig?

Vi er så mange spirituelle mennesker der har ledt i umindelige tider efter veje tilbage til os selv. Vi ved ikke altid at det er det vi søger, for mange af os tror at vi må forandre os og blive perfekte for endelig at blive lykkelige.

Trust me, jeg kender det. Hold kæft hvor har jeg længe stræbt efter at blive god nok eller perfekt. Arbejde, arbejde på at blive mere oplyst, mere harmonisk, mere rummelig og mere klog, mindre hidsig, mindre emotionel, mere lykkelig osv.

Hvad er det i virkeligheden vi søger og hvad er det vi prøver at komme væk fra?
Jeg ser at mange som jeg er drevet af en grundlæggende idé om at vi i bund og grund er forkerte som værende dem vi er lige nu og her.

Vi kom her til jorden med en KÆMPE guddommelig kærlighed og skønhed og ingen af os har oplevet den fulde accept og modtagelse af vores fulde powerfulde væren, da vi kom til verden. Denne manglende modtagelse bundede i uvidenhed og begrænsning hos dem omkring os, men fortolket af os ,som om der var noget galt med os, siden at ingen "ville" have vores store kærlighed til dem og livet.

Jeg har en tydelig hukommelse af dette fra min fødsel. Som en kæmpe energi i mig(der var mig), som jeg havde glædet mig uendeligt at dele. Men modtagelsen var som en stor grå mur, der sendte den lige tilbage i hovedet på mig igen. Smerten var så stor som energien og blev tolket af mig, som om at der var noget galt med denne energi, som var mig. Jeg konkluderede med min baby hjerne at jeg måtte holde den/mig tilbage, for ikke at opleve samme smerte igen.

Med denne oplevelse godt fortrængt, har jeg siden ledt efter vejen hjem. Ledt og ledt i alle begærets kamre. Begær efter kærlighed, materielle ting, berømmelse, bevidsthed, succes, accept osv. Da jeg endelig fik det ultimative begær stillet. Gik det op for mig at det alligevel ikke var det jeg søgte.

Så smed jeg alt hvad jeg havde og ville hellere intet eje end begærets illusion.

I en periode havde jeg intet! Intet af det jeg havde bygget op.

Efter nogle måneder fandt jeg en måde at finde svarene i mig selv, gennem intuitionen, derigennem akasha og derefter forbindelsen til mit højere selv.

Først fornyligt har jeg igen indset et nyt lag af begær. Nemlig begæret efter forløsning, indsigt og udvikling.
Noget der har været mit primære mål, i de sidste par år og tidligere.
Begær efter ikke at være den jeg er, men noget andet og bedre.

Nu kan jeg se at der ikke er noget at opnå, forstå eller heale.
Det hele er lige her. Alle svar er lige her.

Endnu engang er omstændighederne i mit liv smuldret omkring mig. Og jeg giver op.
Jeg opgiver at holde sammen på stumperne og jeg opgiver min spirituelle stræben.

Jeg overgiver mig til ingenting og alting. Jeg overgiver mig til at observere livet og være den der vælger så godt jeg kan.

Jeg overgiver mig til at lade livet ske. Ikke som ansvarsløs iagttager, der fortrænger og fornægter. Men som en bevidst væren der omfavner hele min egen og andres energi. Jeg kan handle ud fra væren i stedet for ikke-væren(gøren). Der er intet at gøre. Jeg er den jeg er. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig her på jorden.
Tilgengæld er jeg bare i virkeligheden ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni forbundet med alle andre i kærlighed. Ha ha ; )

Jeg overgiver mig til kærlighedens væsen der er forevigt accepterende og favnende.
Gør det ondt, så gør det ondt. Er det smukt, så vil jeg nyde det. Skabes der konflikt vil jeg observere det og se hvor der kan vælges noget nyt.

Vi behøver ikke at lave om på os selv og arbejde med os selv og alt det der. Alt er som det skal være. Og faktisk i det øjeblik vi overgiver os til væren, forsvinder al smerten. Det er i modstanden på væren, at smerten opstår, som babyen der ikke længere vil være med sin egen energi, fordi den tror at den er farlig. Sikke et paradoks : )

Kærlig hilsen anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

torsdag den 9. september 2010

Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?




"Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed."
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem - slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.

Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.

Kærligste hilsner Anneli


Hjemmeside og booking af sessioner

mandag den 6. september 2010

Er du ved et vendepunkt i livet?

Jeg tager dette emne op fordi de fleste der kommer til mig i øjeblikket er ved at vendepunkt i deres liv.

Generelt set ser det i det fysiske ud på den måde at de har fået stress, er blevet fyret, er sygemeldt eller har indset at det de hidtil har beskæftiget sig med, ikke længere tilfredsstiller dem eller harmonerer med dem længere.

Mange af os lader os styre efter tankegange der indledes med "Jeg burde...", " hvad nu hvis..", "man skal jo også lige tænke på..." osv. Det er ganske almindeligt i vores samfund at tænke sådan og handle derefter og vi kan derfor gå rundt sådan i rigtig mange år, i stedet for at lytte til hjertet.
Faktisk er det egoet der står for fornuft og "realitets sans. Ganske fine ting, sålænge de ikke er vores vejviser.  Husker du at spørge "Hvad har jeg lyst til?" Eller er det af mindre betydning og endda noget der kun er forbeholdt fritiden. Intuitionen leder os altid på rette vej og det kan man ikke sige om fornuften. Intuitionen er ikke en flyvsk størrelse, men en reel rettesnor inden i os, der tager alle vigtige aspekter i betragtning.

Har du tænkt tanker som at hvis vi bare altid lyttede til det vi havde lyst til, så ville alt jo sejle og alle ville rende rundt uansvarligt, enten ved at dovne den af eller gøre skade?

Lad os lige sætte det i perspektiv. Grunden til at folk dovner den af eller gør skade på sig selv og andre er fordi, de har lukket ned for deres hjerter. Dovenskab, kedsomhed, uansvarlighed og hjælpeløshed er noget vi føler, hvis vi har lukket ned for kærligheden til os selv.
Vi kan også forklare det som følelser vi ikke vil føle eller blokeringer på sjælen. Disse spændinger/blokeringer består af energi som vi af forskellige årsager, har valgt at lukke ned for. Støder vi på dem, møder vi dem maskeret som "åh jeg gider det ikke", "Må hellere lige få mig en kop kaffe", "jeg er ligeglad med x" osv. Bag denne umiddelbare reaktion ligger reel smerte eller frustration fra tidligere oplevelser. Sandheden er at det kræver mere energi af os til at holde energien stangen, end at sætte den fri. Vi ved bare instinktivt at det der oprindeligt gjorde så ondt, ikke er noget vi har lyst til at opleve nogensinde igen og lukker derfor ned.

Hellere beholde noget gammelt og trygt der ikke fungerer end at åbne op for noget nyt og spændende, som vi ikke ved hvad er. Sådan vi fungerer vi mennesker ofte.

Når vi når et vist punkt i vores udvikling, vil vi ikke længere kunne foretage os ting, der ikke er 100% i vores højeste vej og formål. Hvis vi prøver, vil det smuldre eller føles helt forkert. Der kaldes på os til at være mere bevidste om hvad vi laver og at kanaliserer vores formål langt mere tydeligt ud gennem f.eks. vores arbejde. Tag din nuværende situation som en gave til at åbne op for alle disse smukke sider af dig selv, som så længe har været gemt væk.

Vælg lige nu at give det en chance. Vælg at du lige nu kan sige farvel til det gamle skrammel, som har skabt så meget negativitet og hjælpeløshed for dig og sig til dig selv at det nu er slut.

Er du dér hvor du er villig til at prøve noget nyt i stedet for den gamle spand, der alligevel ikke virker længere?

Du er måske endnu ikke der hvor du mærker hvad det er du vil med dit liv fremover eller hvad der tjener dig bedst. Og det er helt i orden. Tillad der at være kaos, da denne uvidenhed er åbningen til noget nyt.
Det er nødvendigt at tillade et vakum, for noget nyt at opstå. Først skal vi slippe det gamle og tillade os selv at gå rundt uden mål og mening for en kort periode. Det kan være ubehageligt og det er ofte sådan det er når vi slipper et nyt lag af egoet. Det gør ondt at slippe den vi troede vi var, for derefter ikke at vide hvad der følger.

Er du dér hvor du alligevel ikke kan gøre andet så følg de følgende trin:

1. Tillad dig selv 1/2 time daglig ikke at lave noget som helst. Ikke læse, se tv, meditere eller noget.
    -Dette vil åbne op for en masse nyt i dig ved at provokere det gamle, der er nødt til at slippe. Gå kedsomhed og tomhed i møde velvidende at det kan være ubehageligt, men på den anden side ligger en gave.
2. Gør dig bevist at du ønsker at åbne op for at kende sandheden og mærke det du har lukket nede også hvis det er ubehageligt. Vær villig til at mærke det, for at slippe det. Det er angsten for at mærke det, som gør mest ondt.
3. Elsk dig selv er abstrakt for mange af os, men sæt tid af hver dag for at gøre noget godt for dig selv. Lad være med at udsætte det til i morgen. Massér din fødder, meditér, gå en tur i naturen, læs en bog eller andet.
4. Bliv ved, selv når øvelser ikke "virker" med det samme. Det tager tid at omlægge en vane. Pludselig ser du dig tilbage og undres over alt det der har ændret sig. Vær tålmodig med dig selv og fortsæt.
5. Bed om støtte. Selvom du evt. ikke har oplevet kommunikation med det åndelige endnu, er ikke ensbetydende med at du ikke kan vælge at åbne op for det nu. Tal til din guides og bed om støtte og inspiration. De lytter. Og hvis du lytter vil du se, høre og opleve deres respons. Læs evt. andre indlæg her på bloggen om dette emne.

Jeg taler til dig fra den anden side. Jeg har været lige dér hvor du er. Jeg har droppet en velfungerende karriere til fordel for ingenting. Jeg vidste bare at jeg ikke ville arbejde med noget jeg ikke var passioneret omkring. Efter 3 måneder fandt jeg ud af ligehvad jeg ville og hvordan. Det krævede dog at jeg turde overgive mig til tomheden, ikke at vide hvem jeg var uden det gamle og ikke at vide hvor jeg skulle hen. Siden har formen på det jeg laver ændret sig og det vil den ofte blive ved med, hvis vi fortsat lytter til vores intuition og vokser med opgaven.

Har du en lysarbejder gemt i dig måske? Eller andet du tvivler på at du har evnerne til? Who knows. Tillad de tomme og åbne vidder, kombineret med diciplineret afslapning og målrettet indre arbejde(der er masser af inspiration at hente her på bloggen og andre steder.

GO for it : )

Stort kram Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

torsdag den 26. august 2010

30 dage til bedre intuition og kontakt til dine guides


Udgivet som artikel på selvet d. 28. juli 2009:

Som menneske er du berettiget til at have en intuition der guider dig dagligt og forbinder dig bevidst med dit højere selv.
Det er ”kun” støj opsamlet gennem mange liv på jorden, der hindrer dig i at høre din sande stemme. Med støj mener jeg den larm som fastholdt energi laver.
Vores sjæl bærer med sig oplevelser som vi frygter nogensinde at opleve igen. På denne måde holder vi desværre yderligere fast på den energi og skaber oplevelser med lignende fortegn igen og igen. Det kan være alt fra illusioner om hvem vi er til negative valg der har efterladt spor. Det kræver så meget energi at holde fast og beskytte os selv, at vi ikke hører intuitionens blide stemme, kun egoets høje beskyttende og bange skærebrænder stemme.
Særligt i denne tid er det os muligt på forholdsvis kort tid(i forhold til tidligere tider) at genvinde store dele af vores oprindelige potentiale som menneske. Det er store ord, men jeg vil sige dig at jeg kender adskillige eksempler, (inklusive mig selv) på at det er muligt.
Jeg vil gerne indvie dig i nogle af de trin har virket for mig og andre, til at slippe gammel støj og genvinde forbindelsen til intuitionen og det højere selv.
Først og fremmest beslut dig for at du fortjener at mærke din egen guddommelighed hver eneste dag, så du kan mærke at du er forbundet og kan modtage indre vejledning til alle valg og situationer i livet. Det er dig der har evnen til at fjerne støjen og gøre det der skal til for at forbinde dig med dit hjerte igen.
En beslutning om at du ønsker noget bedre for dig selv + en portion vedholdenhed er primære ingredienser.
Mange tror at det ikke er dem beskåret at have den intuitive kontakt med det guddommelige eller at der er kræfter, enten gode eller onde, der arbejder imod dem i forhold til at blive frie og powerfulde. Det er dog blot fordi vi ikke kan huske hvordan det var at være fri og har prøvet utallige måder at komme hjem, der ikke har virket eller kun har virket i begrænset omfang.
Her er 5 trin der vil skabe en stor forandring, hvis du følger dem som beskrevet:
  1. 1.Hver morgen i den næste måned siger du denne beslutning højt : ”I dag vil jeg handle og vælge ud fra min nye beslutning om at forbinde mig 100% med mit højere selv og intuition igen. Jeg beder mit guide team om inspiration og støtte til at forbinde mig til min intuition og højere selv. Jeg er villig til at slippe det der hindrer mig heri og ønsker at erkende det nødvendige, for at dette kan ske for mig nu. Jeg beder om at processen vil ske i kærlighed, sandhed og harmoni. Tak”
  1. 2.På den 1. dag sætter du dig stille ned, tager 3 dybe vejrstrækninger, centrer din energi i maven(hara centeret) og siger højt til dine åndelige vejledere:
”Tak fordi I er her for mig og altid har været her. Jeg ønsker at åbne op for at kommunikere med jer og at kunne høre jeres kommunikation til mig. Jeg beder jer om at være tydelige i jeres kommunikation til mig, så jeg kan mærke, høre og se hvad I viser mig(gør dig gerne bevidst hvordan du bedst modtager intuitiv information og bed konkret om at de benytter denne metode). Jeg beder jer om at fjerne evt. guides på mit team der ikke tjener min højeste vej og formål. Jeg indser at mine omstændigheder er skabt af mig og ønsker nu at skabe et perfekt guideteam der nu tjener mig 100%. Tak”
  1. 3.På den anden dag beder du dit nu fuldendte guideteam om at støtte dig i at slippe al unødvendig karma. Sig fx. : Kære guide team, jeg beder jer om at støtte mig i at slippe al unødvendig karma som jeg har holdt fast i af forskellige årsager. Vis mig disse blokeringer, som jeg er parat til det, støt mig i at slippe dem og hjælp mig med at tiltrække de helt rigtige mennesker der kan støtte mig i netop den proces fremover. Tak”
  1. 4.På den 3. Dag beder du til Gud: ”Kære elskede, jeg beder om at jeg for altid må blive fri og slippe det der ikke længere tjener mig. Jeg beder dig om at jeg må komme hjem, selvom jeg aldrig har været væk fra dig. Jeg beder om at du vil tage mig til nåde og vise mig sandheden og enheden der er mig. At jeg i det tempo der tjener mig vil indse hvem jeg i virkeligheden er og hvor smuk og uundværlig jeg er. Jeg elsker dig og ønsker at smelte sammen med alle mine brødre og søstre, med alt levende som du har skabt, med alt det også er en del af dig. Tak tak tak”. Brug gerne denne bøn hver dag fremover også.
  1. 5.På den 4. Dag vil jeg bede dig om at sætte dig til meditation. Du behøver ikke at vide hvordan man gør. Sæt dig blot ned og vær stille. Der er en stor proces sat i gang inde i dig. Dine nye beslutninger og valg har skabt et skift i dig der fører dig tilbage mod din højeste vej og formål. Det er meget vigtigt at du i resten af denne proces, som varer 1 måned og fortsætter resten af dit liv, hvis du ønsker det, vil øve dig i at lytte ind. Det er sådan du lærer at høre din intuition, at begynde at lytte til hjerte. Nej ikke dine følelser, dit hjerte.
Tal med dit højere selv og guides, selvom du måske ikke kan høre hvad de siger i starten. Sid stille og lyt. Hver gang uvedkommende tanker kommer ind, lad dem passere. Bemærk dog idéer, indskud, billeder, symboler m.m. der er beskeder fra dit højere selv eller guides. Skub dem ikke fra dig med tanken om at det er din egen fantasi. Vores guides og intuition kommunikerer også gennem vores fantasi, så godtag alt det der kommer ind. Med tiden vil du lære at skelne skidt fra kanel. Lige nu er alt godt nok.

Sid gerne sådan i 15 min. Om dagen resten af måneden. Det vil rykke!!! Spørg evt. om vejledning på et bestemt emne inden du går i gang, hvis du ikke blot vil bede om hjælp til frigørelsen af gamle blokeringer. I denne proces skal vi erkende dem for at slippe og erkendelsen vil komme til dig når du lytter indad.

Bliv ved! Langsomt vil du begynde at mærke forandringer eller resultater eller måske vil du ikke engang tænke over det, men se det når du kikker tilbage efter noget tid. Når vi ser at det virker, får vi lyst til at slippe endnu mere gammelt unødvendig bagage.
Forsæt denne lytten og opmærksomhed gennem dine dage og nætter. Beskeder til dig kommer gennem mange ting. Være det artikler du læser, folk du møder, idéer, drømme, tanker osv.



Kærlige hilsner Anneli

fredag den 20. august 2010

Ikke at handle er også at tage et valg

Jeg kender en fyr der er rigtig bange for at vælge det forkerte. Han vil så gerne vælge det det der er i alles højeste formål og vil for intet i verden, træffe valg der er påvirket af de negative kræfter, som vi ubevidst her på jorden er under påvirkning af, gennem programmer og illusioner osv.

Han har egentlig aldrig været en handlingens mand. Begrundelserne har været mange gennem tiden, men dog med samme udfald - der sker ikke rigtig noget.

På det indre plan sker der en masse og der bliver sikkert træffet flere valg der. Men når det kommer til at være og handle i det fysiske, sker der ikke så meget og dog. Med mellemrum bliver der taget en beslutning, som i min bedste overbevisning, har til formål at skabe en livssituation, med så lidt behov for at vælge og så lidt ansvar som muligt. Det er ikke det der er begrundelsen, hvis man spørger ham, men set herfra ligner det mest en flugt fra at blive for involveret i livet(på det fysiske plan), og dermed at skulle tage ansvar.

Dette er bare én mand med en historie, der demonstrerer det der sker i mange af os i større eller mindre grad. Mange lysarbejdende sjæle har modstand på at være i det fysiske. Det er så meget nemmere at forholde sig til det eteriske. Denne flugt kommer netop ofte til udtryk som frygt for ansvar, valg, synlighed, storhed og dermed livsglæde, virkelyst, inspiration og udlevelse af formål. Selv med de bedste intentioner kan det ikke undgå at blive en selvcentreret situation.

Én af de primære måder vi lærer på her på jorden er gennem fysisk handling. Handling her kræver meget energi af os på alle planer og kræver at vi tager ansvar for det vi vælger, hvormed vi også bliver synlige for resten af verden. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, for at få udbytte af al den energi vi kan rykke mens vi er her. Vi kan lære meget her.

Sagen er at vi altid vælger om vi vil det eller ej. Selv når vi vælger ikke at handle, da tager vi et valg om ikke at handle på det pågældende tidspunkt. Udsætter vi valget, vælger vi udsættelse. Det er muligt at vores valg er ubevidst, det er dog stadig et valg, da vi altid selv er ansvarlige for vores situation.

Mange af os lader bare livet ske, for "ikke at tage et forkert valg". Hvis vi nu er afventende kan det være en anden tager et valg, begivenhedernes gang åbenbarer en gunstig situation eller blot forløber således at vores valg bliver overflødigt eller åbenlyst nemt. Og på den måde kan vi ikke handle "forkert".
Sagen er, at når vi lader livet ske uden at vælge vejen, har vi stadig påvirket de begivenheder der sker, ved vores passivitet. Det der sker for os er stadig påvirket af os.

Vi kan vente og håbe på at nogen kommer og siger "så har jeg drømme jobbet til dig" eller "Nu har jeg en køber til dit hus". Men bemærk om det er en gennemgående tendens i dit liv, at vente på afgørelse udefra, uden du rigtig selv har taget et valg inden i om hvad du ønsker, og handlet i overenstemmelse hermed. Nogle situationer kan umiddelbart se ud som om, det eneste vi kan gøre er at vente. Men brug ikke det til at slippe for ansvaret. Du er hele tiden ansvarlig for dit liv, så gør dig selv bevidst om nøjagtig hvad du vil og lad ikke resultatet afgøres af omstændighederne. Er udfaldet noget andet end ønsket, tag den derfra og glæd dig over at du ikke var passiv, uden power og blot afventende.
Vi får ikke altid hvad vi vil have og ved heller ikke altid hvad der er bedst for os. Med træning vil vi blive mere bevidste om det. Universet skal nok vise os, når vi er på den gale vej.

Når vi vælger ikke at handle, for ikke at tage ansvar, er det i virkeligheden i bund og grund bevidst eller ubevidst styret af angst. Angst for at vælge det "forkerte".
Men tænk nu hvis ikke at vælge var det valg der var "forkert", for det var jo også et valg?

Derfor, glem forkert! Mærk efter i dit hjerte, ikke i dine følelser, din fornuft eller logik. Øv dig i at mærke dit hjerte. Og tag derefter dit valg.
JA, det kan være at det valg du tager ikke fører dig derhen hvor du havde tænkt dig eller at når du en dag kikker ned fra himlen, kan se at det ikke var det valg der tjente dig mest. Men du tog et valg. Du var villig til at tage ansvar for dig selv og dit liv og gav dig selv en mulighed for at vokse. Hvad er en masse gode intentioner værd, når der ikke handles på dem.
Du lærte måske at det ikke var den vej du ville alligevel og netop sådan fandt ud af hvilken vej du i virkeligheden ønskede at gå.
Måske påvirkede din handling andre negativt. Måske tjente det dem og måske ikke. Måske lærte du at kærlighed ikke altid er blid og indvilligende eller måske lærte du, at sådan havde du aldrig lyst til at behandle anden igen.
Hvad var der sket hvis du ikke havde handlet? Who knows. I hvertfald vil jeg gerne cementere, at ikke-handling for ikke at handle "forkert", er styret af selvfordømmelse og illusionen om ikke-ansvar. Vælg noget andet fra nu af. Vælg at tage ansvar for dit liv hele vejen og lad være med at overlade det til dine omgivelser eller "tilfældighederne".

Husk nu at du påvirker livet, selv når du ikke handler. Ønsker du at påvirke livet udfra angst eller frihed.

Denne mand fortalte mig forleden at han ikke kunne vælge, fordi han ikke ville vælge ud fra egoistiske grunde og havde svært ved at mærke hvilket valg var det bedste.

Glem bare perfektionismen. Du bliver ikke perfekt så længe du er her alligevel.

Hvad skulle vi dog gøre uden alle vores helte der har haft modet til at handle og være synlige på bekostning af liv og helbred. Jeg kan jo nævne de oplagte eksempler som Ghandi, Matin Luther King og Mandela. Hvad hvis de ikke havde valgt at handle på deres idéer og drømme, men bare havde set passivt til?

Så helt praktisk hvad gør vi når vi står over for et valg og ikke kan mærke hvilken vej der tjener os bedst? Intuitionens stemme kan være overdøvet af fornuft og logik, der er så påskønnede egenskaber i vores samfund. Problemet er at de ikke kan klare alle forhindringer som intuitionen kan.

-Begynd at træne din intuition! Jeg og andre har skrevet meget om hvordan.
-Kort fortalt kan du lære at mestre intuitionen, ved at mærke efter så godt du kan og derefter tage et valg. Måske kunne du ikke mærke hvilken stemme var din intuition, men det finder du ud af efterhånden, som du tager valg der både tjener dig og ikke tjener dig. Lyt og lær at skelne på den måde. Bag en succes ligger mange fejltagelser.
-Ær dig selv for at være modig og turde tage ansvar for dig selv og tage hensyn til andre. Anderkend dig selv for at være en helt, i stedet for én der bare følger passivt og dermed aldrig er med til bevidst at styre begivenhedernes gang i det fysiske. Hvem siger at du ikke også kan gøre en forskel?
-Start i dag og gerne i det små. Træn forbindelsen til din intuition, når der ikke er så meget på spil.
-Anderkend at du altid er ansvarlig for dit liv. Om du handler eller ej.

God rejse

Kærlig hilsen Anneli


torsdag den 19. august 2010

Er du forbundet med dit højere selv - eller går du rundt i blinde?


Som jeg har beskrevet i tidligere blog indlæg kan vi været afskåret fra den visdom som vores højere selv besidder. Det er gennem denne forbindelse vi kender vores formål og retning på jorden.

Så mange af os tosser rundt liv efter liv, uden at kunne finde retning eller kan huske hvorfor det egentlig var vi kom. Det føles enormt ensomt og smertefuldt at føle sig afskåret fra sit guddommelige ophav. Jeg oplever dagligt folk, der har så mange programmer kørende, at de ikke kan mærke sig selv.

Det første vi må gøre for at kunne se andet end den illusion vi har omgivet os med i utallige liv, er at turde slippe det gamle og være villige til at gennemgå erkendelsens smerte og lettelse. Når vi helt ærligt ønsker dette, kan vi bede om vejledning og støtte til at finde den rette hjælp, til at komme af med den gamle bagage. Det guddommelige ønsker ikke at vi skal lide. Og vi kan ikke klare det hele selv, gøre det udelukkende vha. selvhjælpsbøger eller at tilegne sig en masse viden. Vi skal være villige til at få skidt under neglene.

Der er mange måder at gå til sin karma clearing på og én metode er ofte ikke tilstrækkelig. Så vælg det der tiltrækker dig. Lad mig endnu engang opfordre dig til at kontakte én der kan cleare karma for dig i de akashiske arkiver!!!

Når clearingen foretages, vil din sjæl søge tilbage mod sin højeste vej og formål og vil begynde at have at mere sans for hvad det lige er. Det sker ved at du stille og roligt for åbnet op, for kontakten til dit højere selv og kan opfange information herom.

Denne forbindelse skal forsat forfines, men så snart noget kontakt optages, gør du det langt svære for dig selv at lave de store fejltagelser.

Vores problem, når vi kommer for langt fra os selv, er at der ofte bygges flere blokeringer ovenpå igen, da vi ikke kan mærke intuitionen, vejen hjem og dermed hvad der er bedst for os.

Nu har jeg selv har brugt en MASSE liv på at være uden forbindelse til mit højere selv. Jeg har bixet rundt i rendestenen og følt mig total hjælpeløs. Dette liv lige nu er skelsættende på den måde at jeg er nået kvalme grænsen, og tænk at der virkelig skal så meget til før den nåes!!! Men det er jo fordi vi virkelig ikke kan finde vejen og tilføjer nye blokeringer i kampens hede.

Vi skal desværre helt der ud på klippe kanten nogle gange for at skifte retning. Hvorfor venter vi så længe. Jo for hvem har ikke prøvet at have uendelig ondt i sjælen, for derefter at lukke ned for det. Alt det vi har lukket ned for er der jo stadig omme bag ved. Og det er netop denne fastlåste energi, der er vores blokeringer.

Så længe ingen undertrykte vulkaner er i udbrud, kan vi vedlige holde undertrykkelses processen ved at drikke café latte og spise vingummier. Og hvem vil i virkeligheden ikke hellere det, end at deale med dybe smertefulde sår.

Ind imellem bliver vi dog klogere og tager nogle af disse blokeringer op til overvejelse ganske ubevidst. Det opleves ved begivenheder der bringer dem til overfladen, at de blot pibler op ad sig selv, at vi pådrager os en sygdom, depression eller andet for at tvinge os selv til at deale med det.

Set med begrænsede jordelige briller er dette super irriterende, men set i et større perspektiv er det nødvendigt for at vi rykker os.

Efterhånden fører aspirationen os hele tiden videre, uden vi skal presses nær så hårdt. Når vi når det punkt, behøver oplevelserne ikke længere være så grælle, da vi fatter vinket allerede når computeren går ned, hvis du forstår.

Så fat mod hvis livet er hårdt lige nu eller du bakser med et gentagende tema. Der er en mening med galskaben. Der er støtte at hente hos dine guides og hos dygtige behandlere der kan minde dig om den dybere årsag og dele indsigter, der kan hjælpe dig til at komme videre.

Kærligste hilsner Anneli

fredag den 13. august 2010

Personlig power 2 (fortsat fra Personlig power - med eller uden rynker)


Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner? Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt ...og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. "Hvorfor sagde jeg det?" "Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?", "De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig" bla bla bla... Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang - Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe.....Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud.... og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

søndag den 8. august 2010

Hvordan finder man sig selv? 3 øjenåbnere for mig.


Mit dybeste ønske var altid at finde mig selv, at kende mig selv og at elske mig selv. Det havde jeg læst om at man kunne.

Jeg kan huske at jeg som teenager hadede mig selv så meget at jeg indimellem flippede ud og bankede løs på mig selv i spejlet, for at være grim, ulækker og dum.
Første gang jeg skulle til en clairvoyant for 20 år siden, var jeg rystende nervøs hele vejen fra Roskilde til København, fordi jeg var overbevist om at han efter at have tunet ind på mig, måbende ville sige: ”Jeg har aldrig set noget lignende før! Jeg kan ikke forstå at det er muligt, men du er åbenbart ikke en del af Gud, så jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig.” Jeg havde jo hørt en masse om at vi alle var ét og en del af samme Gud, men var ikke i stand til at se det i mig selv.

I tilbageblik ser jeg hundredvis af måder, jeg i livet har forsøgt at vise mig selv og andre hvem jeg var, via de mange images jeg har påtaget mig gennem årene. Påklædning, karriere, fremtoning, dyrkning af det skæve, dyrkning af at de andre bare ikke forstod fordi de var overfladiske osv. Jeg har ikke kunne lade være med at prøve at være noget i andres øjne. Eftersom jeg blev bevidst om at det var mit ego der skabte illusionen, prøvede jeg at lade være med at spille rollerne, men gang på gang betragtede jeg mig selv sige eller gøre noget, for at opretholde en illusion. Det dumme er jo at andre for det meste ser lige igennem ens anstrengelser og selvfølgelig langt hellere vil være sammen med en ægte person, i stedet for én der har travlt med at bruge deres egen og andres energi på at skulle bevise en masse . Det hænder stadig at jeg må trække på smile båndet af mit egos udskejelser.

Så længe vi er her på jorden vil vi have vores ego. Som min ven og lærer Bent Hagested viste mig, handler det ikke om at slippe af med vores ego, men at gøre det til vores tjener, i stedet for at vi er i dets vold. Han viste mig også gennem træning at alle de ting egoet tror om verden og os selv, ikke er hvem vi er. Vi er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni og øvelsen består i at skelne mellem den vi er og det ego der blot er en del af os mens vi er her. Så bliver det pludselig lidt komisk med de ting og sager vi har gang i : )

En anden klog kvinde sagde til mig: ”Tillad andre at transformere dig”. Det slog mig at jeg altid har haft mere travlt med at skabe en effekt i min omverden. Ikke så meget på en medmenneskelig måde, nærmere ved at være noget i andres øjne. Men det at tillade andre at transformere mig, ser jeg netop som at kunne slippe ønsket om at være nogen eller noget via andre eller gøre en forskel for andre via egoet. Nej det har sgu aldrig været en del af mit image at være Mother Theresa, men i arbejdet som behandler har det været vigtigt at slippe det at ville være noget for andre eller tage ansvar for hvad de fx ville få ud af at komme hos mig – det er jo igen fordi egoet vil være noget i verden.

Her kommer 3 øjenåbnere for mig, ikke i kronologisk rækkefølge:

1. øjenåbner startede med at lade mine klienter transformere mig. Aldrig tro at jeg var deres redning eller årsag til deres healing. Alle mennesker har alle muligheder for transformation, på hvilket som helst tidspunkt. Det har de ikke brug for mig til, om dog jeg kan støtte og inspirere dem. Og hvis jeg tillader dem at transformere mig, dvs. Åbner mig for at mærke og lære af den visdom og power som de indeholder, tillader jeg dem at blive mere synlige for sig selv.

2. øjenåbner startede for 10 år siden, da min ven talte om at turde være ”den normale mand”. Det tog flere år før denne sætning, der havde gjort indtryk, rent faktisk blev omsat til et reelt valg i mit liv. Da jeg altid har dyrket det at skulle være den mærkelige, interessante, osv. Var det udfordrende at vælge at være helt almindelig og ”normal”. For 10 år siden gav tanken mig kvalme. Normal var det værste jeg kunne forestille mig. Nu er det en stor lettelse ikke længere at skulle være noget andet end den jeg er. Jeg er ikke normal eller unormal, jeg er bare. Tanken om at være normal var blot en øvelse der hjalp mig med at slippe billedet om noget jeg troede jeg skulle være, for at have eksistens berettigelse.

3. øjenåbner var at den jeg ledte efter ikke fandtes – det hele så anderledes ud end jeg havde regnet med. Det handlede i stedet at fjerne al den støj som jeg skabte, ved at prøve at være nogen. Så tanke gymnastik om at være ingenting, alting, en del af Gud, normal osv. er bare øvelser i at dæmpe egoets høje skrydende skærebrænder stemme, for derefter at finde ud af at det der er omme bag ved, er en væren som ikke kan beskrives, men kun kan opleves. Næsten alle, især spirituelt søgende har på et tidspunkt oplevet denne tilstand, om end blot et øjeblik, for derefter at aspirere til at vende tilbage dertil. En ganske udemærket drivkraft for vores rejse.
Denne aspireren erstatter og overgår alle andre verdslige ambitioner og bestræbelser i vores liv, og gør at vi kan gennemgå smertefulde erkendelser på vejen.

Vi forstår i denne tilstand at vi ikke behøver ikke være en dygtige, betydningsfulde, smukke, mærkelige, misforståede, stakkels, interessante, vække andres beundring/interesse/fordømmelse osv. for at føle berettigelse til at være til. Vi er her uanset.

Det her kunne jeg godt nok ikke have tænkt mig til! Vi når ikke frem til denne erkendelse via mental forståelse. Det er en vej der skal opleves, gennem ikke altid så sjove øjeblikke og erkendelser om hvad vi egentlig har gang i af skrub skøre måder at finde eksistens berettigelse. Ofte må vi igennem en dal hvori vi ingen anelse har om hvem vi selv er. DET ER GODT NOK DET VÆRSTE. Vi vil hellere være 100 negative ting end ikke at vide hvem vi er. Identitetskrise er ofte en uundgåelig del af vores rejse til at kende os selv. Og mange der læser dette har nok smagt på dette.

Når jeg tænkte på at lære mig selv at kende, troede jeg nok at det handlede om at lære min personlighed at kende, som vi nu lærer et andet menneske at kende gennem tiden og at acceptere denne på godt og ondt. Det er ikke min oplevelse længere. Jeg tror at det er en spirituel rejse, der lærer os at se om bag personligheden og se at den vi er, er noget andet og langt større end den personlighed der blot er vores farve og form i dette liv.

Fortæl gerne om hvordan du har lært dig selv bedre at kende eller efterlad en kommentar. Jeg elsker at høre fra jer : )

Kærligste hilsner Anneli