mandag den 11. oktober 2010

Jeg overgiver mig

Har du søgt længe efter svar på hvilken vej du skal vælge og hvad der er bedst for dig?

Vi er så mange spirituelle mennesker der har ledt i umindelige tider efter veje tilbage til os selv. Vi ved ikke altid at det er det vi søger, for mange af os tror at vi må forandre os og blive perfekte for endelig at blive lykkelige.

Trust me, jeg kender det. Hold kæft hvor har jeg længe stræbt efter at blive god nok eller perfekt. Arbejde, arbejde på at blive mere oplyst, mere harmonisk, mere rummelig og mere klog, mindre hidsig, mindre emotionel, mere lykkelig osv.

Hvad er det i virkeligheden vi søger og hvad er det vi prøver at komme væk fra?
Jeg ser at mange som jeg er drevet af en grundlæggende idé om at vi i bund og grund er forkerte som værende dem vi er lige nu og her.

Vi kom her til jorden med en KÆMPE guddommelig kærlighed og skønhed og ingen af os har oplevet den fulde accept og modtagelse af vores fulde powerfulde væren, da vi kom til verden. Denne manglende modtagelse bundede i uvidenhed og begrænsning hos dem omkring os, men fortolket af os ,som om der var noget galt med os, siden at ingen "ville" have vores store kærlighed til dem og livet.

Jeg har en tydelig hukommelse af dette fra min fødsel. Som en kæmpe energi i mig(der var mig), som jeg havde glædet mig uendeligt at dele. Men modtagelsen var som en stor grå mur, der sendte den lige tilbage i hovedet på mig igen. Smerten var så stor som energien og blev tolket af mig, som om at der var noget galt med denne energi, som var mig. Jeg konkluderede med min baby hjerne at jeg måtte holde den/mig tilbage, for ikke at opleve samme smerte igen.

Med denne oplevelse godt fortrængt, har jeg siden ledt efter vejen hjem. Ledt og ledt i alle begærets kamre. Begær efter kærlighed, materielle ting, berømmelse, bevidsthed, succes, accept osv. Da jeg endelig fik det ultimative begær stillet. Gik det op for mig at det alligevel ikke var det jeg søgte.

Så smed jeg alt hvad jeg havde og ville hellere intet eje end begærets illusion.

I en periode havde jeg intet! Intet af det jeg havde bygget op.

Efter nogle måneder fandt jeg en måde at finde svarene i mig selv, gennem intuitionen, derigennem akasha og derefter forbindelsen til mit højere selv.

Først fornyligt har jeg igen indset et nyt lag af begær. Nemlig begæret efter forløsning, indsigt og udvikling.
Noget der har været mit primære mål, i de sidste par år og tidligere.
Begær efter ikke at være den jeg er, men noget andet og bedre.

Nu kan jeg se at der ikke er noget at opnå, forstå eller heale.
Det hele er lige her. Alle svar er lige her.

Endnu engang er omstændighederne i mit liv smuldret omkring mig. Og jeg giver op.
Jeg opgiver at holde sammen på stumperne og jeg opgiver min spirituelle stræben.

Jeg overgiver mig til ingenting og alting. Jeg overgiver mig til at observere livet og være den der vælger så godt jeg kan.

Jeg overgiver mig til at lade livet ske. Ikke som ansvarsløs iagttager, der fortrænger og fornægter. Men som en bevidst væren der omfavner hele min egen og andres energi. Jeg kan handle ud fra væren i stedet for ikke-væren(gøren). Der er intet at gøre. Jeg er den jeg er. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig her på jorden.
Tilgengæld er jeg bare i virkeligheden ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni forbundet med alle andre i kærlighed. Ha ha ; )

Jeg overgiver mig til kærlighedens væsen der er forevigt accepterende og favnende.
Gør det ondt, så gør det ondt. Er det smukt, så vil jeg nyde det. Skabes der konflikt vil jeg observere det og se hvor der kan vælges noget nyt.

Vi behøver ikke at lave om på os selv og arbejde med os selv og alt det der. Alt er som det skal være. Og faktisk i det øjeblik vi overgiver os til væren, forsvinder al smerten. Det er i modstanden på væren, at smerten opstår, som babyen der ikke længere vil være med sin egen energi, fordi den tror at den er farlig. Sikke et paradoks : )

Kærlig hilsen anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

8 kommentarer:

  1. Sidder i en suppedas jeg selv har bragt mig i. Sendt tilbage til angsten. Angsten for hvad vil ske.
    Overgiver mig til universets mening. Et højere formål... Må gå igennem det..
    "If you are going through hell - keep going"...
    beder til det går i opløsning.

    <3 !

    SvarSlet
  2. "Jeg overgiver mig til at lade livet ske" = Vejen til lykke!

    Men kan du virkeligt det? Ikke den mindste bekymring?

    held og lykke på vejen, Anneli!

    SvarSlet
  3. Læser i øjeblikket bogen "Grænseløs kærlighed - at leve med åbent hjerte i en foranderlig verden" af Ed og Deb Shapiro. Den er også en rigtig god hjælp. Følgende er taget fra bogen:

    "At leve med et åbent og kærligt hjerte er at acceptere sit liv fuldt og helt, med værdighed, interesse og omsorg. Det betyder at kunne mærke smerte og lidelse, men samtidig kunne se ud over dem og undgå at blive overvældet. I stedet kan vi bruge sådanne følelser som en kilde til styrke. At leve på denne måde er at træde ind i kærlighedens strøm, en ren og ufortyndet kærlighed. Denne kærlighed er frygtløs fordi der ikke er nogen steder frygten kan finde hvile; frygten kan opstå men kærligheden tager vare på os. I denne kærlighed opløses al forvirring; for den ledsages af klarhed og indsigt. Den får solen til at stå op, den gør hjerter varme. Den er altid til stede under al sorg og elendighed; den heler alle sår; den har ingen fjender, men er alles ven. Ligesom solen kaster den ingen skygge, men åbenbarer mørket. Det er kærligheden der holder sammen på denne verden, og den svigter os aldrig. Den hviler i vores hjerte."

    "For at opnå fred i sit liv må man først lære kunsten at acceptere og overgive sig til alt hvad der måtte åbenbare sig i hvert øjeblik. Det betyder .... ingen modstand."

    I bogen er der mange værktøjer til at give slip på modstanden og acceptere det som er...

    Kærlig hilsen Lis

    SvarSlet
  4. Tak alle sammen for jeres kommentarer :-)

    Jeg beder for dig Henriette, om at din vandring må blive så forløsende som muligt og omgivet af kærlighed og støtte.

    Jeg skal i øvrigt nok svare på din invitation, har bare så travlt i øjeblikket.

    Knus

    SvarSlet
  5. Kære Spirituelle noter

    Kan jeg det? Hmm...jeg gør det, men jeg gør det bare et øjeblik ad gangen.

    Jeg ved ikke om jeg kan i morgen, men jeg gør det nu.

    Det bliver nemmere og nemmere, selvom det gør ondt ikke at have min stærkeste rejse kammerat, nemlig min store handle kraftighed.

    Min sjæl har skabt omstændigheder, der har efterladt ingen anden løsning og min tillid til min intuition er urokkelig. Selvom alt opløses dag efter dag. Ingen ting der skabes ud af viljen, synes at kunne bestå. Det smuldrer bare øjeblikket efter.
    Alle mentale betragtninger er lagt til side. Det er som om jeg mister pusten ved blot at tænke på at handle efter dem.

    Der står rigtig meget på spil, men min tillid er blevet nær urokkelig.
    7-9-13 ; ).

    Jeg glæder mig til at komme med en melding fra den anden side af opløsningen. : )

    Knus anneli

    SvarSlet
  6. Kære Lis

    Mange tak for citatet. Det rammer lige på sømmet for mig og processen med at slippe sindets kontrol.

    Takket være omstændigheder der skabes af os selv, men som vi aldrig med vores bevidste sind havde valgt, gives os chancen for at vælge noget andet end sindets fejlbarlige og ofte ensomme løsninger.

    Kærlighed Anneli

    SvarSlet
  7. Hej Anneli, jeg søgte på "spirituel blog" og så dukkede din op..
    Jeg har selv for et par måneder siden startet en blog omkring de her ting - uden at vide noget som helst om det ;) - men jeg synes bare, at jeg har brug for lidt "diskussion", måske bare i form af at læse lidt om, hvad andre tænker om alle de her ting..
    Så jeg gør mig til fast læser og glæder mig til, at du kommer tilbage fra barsel.. ;o)
    Og så er du meget velkommen til at kigge ind på min blog.. Jeg kan nok ikke skrive så meget nyt, men måske kunne det være interessant alligevel.. ;o)

    mallesvrangside.blogspot.com

    SvarSlet