onsdag den 29. september 2010

Erfarne alternative behandlere søges

Jeg vil gerne skabe en optegnelse over de mange forskellige behandlings tilbud der findes rundt omkring derude og give en overskuelig beskrivelse af hver enkelt behandlings form. Hver behandlingsform/behandler får sin egen side med mulighed for kommentarer.

Formålet er at skabe klarhed over de tilbud, der findes til at støtte os i vores personlige og spirituelle udvikling, at beskrive de effekter man kan opleve,  beskrive min oplevelse af behandlingen/behandleren og at vedlægge et link til den kompetente behandler som udfører arbejdet.  Derudover kunne jeg tænke mig at skabe et overblik over hvilke behandlings former der er velegnet til hvilke issues. Altså f.eks. krops arbejde, arbejde med sindet, sjælen, det mentale, emotionerne, traumer  osv.

Derfor søger jeg erfarne og kompetente alternative behandlere inden for alle typer behandling, der kunne tænke sig at bytte en behandling for en anmeldelse + link.

Jeg er en erfaren selvudvikler med et positivt og åbent sind, der vil beskrive dit arbejde ærligt og personligt. Og vil sørge for at denne oplevelses beskrivelse og link kommer ud til alle de skønne folk som læser min blog.

Da jeg ønsker at skabe et klart billede af de forskellige former, beder jeg om at du har min. 1 års erfaring og opfatter dig selv som kompetent inden for dit fag.

Glæder mig til at komme i gang og skabe klarhed i et meget stort og broget alternativt marked.

Kærlig hilsen Anneli
kontakt : anneli.lindeborgh@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar