torsdag den 16. september 2010

Informations junkie a/s

Som opfølger på gårdsdagens lidt teoretisk frelste og let provokerende blog, vil jeg nu fortælle om min egen afhængighed af information, i håb om at det kan bruges af andre til identificering.

Hver gang jeg udgiver et nyt produkt, være det musik(før i tiden) eller nu et nyt produkt bliver jeg let til en informations junkie.

Og det er jo så her, at jeg må tage min egen medicin. Den jeg dagligt uddeler til klienter : TRÆK VEJRET!

Det der sker når jeg udgiver noget, dvs. sætter mig selv til synligt skue for lige den jeg er, så ucensureret som muligt, er jo frygt. God gammeldaws frygt. Og ja, den slipper vi nok ikke for, så længe vi er på jorden.  For så længe vi er her arbejder vi på at nå dybere dybere ind til benet af vores egen sandhed. Hver gang vi træder et skridt dybere, bliver vi sårbare.
Egoet udfordres og negative tanker kommer til overfladen: "Er der nogen der vil elske mig? Er jeg ok? Bliver jeg afvist eller til grin?

Ja og her er i denne sårbarhed er jeg lige nu. I stedet for at mærke sårbarheden, fristes jeg til at forsvinde hen i informationens verden. En verden hvor vi kan bedøve vores følelser ved distraktion eller jagte små forhåbninger om at vi er okay, i stedet for at lytte til de indre tanker, der siger at ingen elsker os osv.

Når jeg ser mønstret. Altså at jeg racer til FB hver andet øjeblik, for at se hvad andre laver eller ser om der er kommet kommentarer på mine blogs osv. ser jeg mig selv blive fanget i en spiral, som i gamle dage når nettet skulle støvsuges for oplysninger om hvor på hitlisterne min sang lå.

STORT ADVARSELS SIGNAL! Dette er en evig jagt på noget som ikke findes, nemlig fred i egoet.

Så længe vi søger vores bekræftigelse eller svar gennem egoet, holder jagten aldrig op. Så :

TRÆK VEJRET og mærk hvad der egentlig foregår inden i. Hvad er jeg i virkeligheden bange for at mærke?

Jeg er bange for at blive afvist, dømt for at være forkert og for at ingen elsker mig når jeg viser hvem jeg er. Jeg er bange for at min service og kærlighed ikke kan bruges til noget. Derfor falder jeg indimellem i en informations afhængighed.

Som jeg skrev og som vi diskuterede i går under emnet "Sandhedens time", er information uundværligt. Noget vi har brug for her på jorden, men som vi for vores eget bedste ikke skal lade os begrænse eller blive afhængige af. Information for informationens skyld er ubrugelig. Kun når den omdannes til udvikling og visdom kommer den til sin ret.

Så længe at vi ikke kan lade være at søge information, dyrke tanke sport eller fortælle os selv og andre hvor fede eller ufede vi er, så er vi afhængige af illusionen.

Der er intet i vejen eller forkert med at befinde sig i illusionen. Det gør vi allesammen. Det er blot et spørgsmål om at blive tilstrækkelig træt af det, så vi begynder at søge mod sandheden om hvem vi er i stedet.

Hvis jeg virkelig var helt bevidst om hvem jeg er som en evig, kærlighed, sandhed og harmoni. Havde jeg ikke så travlt med at dyrke information eller søge bekræftigelse uden for mig selv. Det siger sig selv og jeg ville så sidde i en ekstatisk rus, ophævet af tyngdekraften i en krop uden forfald. : )

Så vi ses lige efter at jeg har trukket vejret lidt.....

Anneli


Hjemmeside og booking af session

2 kommentarer:

  1. Hej Anneli.
    Via Anna får jeg mulighed for at læse, det du skriver. Nu er det første gang, jeg begiver mig ind på den vej, altså at læse det.
    Jeg er nemlig meget ældre end dig - og føler ikke det store behov for info., men jeg synes, det du skriver er rigtig godt - og jeg synes også det er humoristisk. Men det er måske bare min måde at se det på. I hvert fald får det mig til at smile. Ikke så dårligt:-))

    KH Grethe Bie

    SvarSlet
  2. Kære Grethe

    Tak fordi du kikkede forbi. Jeg er glad for at kunne bidrage med et lille smil : ) Det er netop min intention at det ikke bliver alt for højtideligt herinde. Det er der masser af i rundt omkring forvejen : )

    Knus Anneli

    SvarSlet