torsdag den 9. september 2010

Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?




"Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed."
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem - slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.

Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.

Kærligste hilsner Anneli


Hjemmeside og booking af sessioner

2 kommentarer:

  1. Kære Anneli - du ramte meget præcist i mig med beskrivelsen af kampen med egoet. Og JA, jeg har stadigt en kæmpe bunke at tilgive og selvfølgeligt ditto et meget genstridigt ego.
    Egoet er en virkelig interessant indretning, synes jeg, og yderst udspekuleret i sin natur! Utroligt hvor fast et greb det har i os, så godt og så grundigt har det ført os bag lyset igennem en evighed af dimensioner, så snedigt integreret som et virkeligt avanceret virusprogram er det, at vi ofte slet ikke er bevidste om når det leder os - fordi vi lader os lede, i fristelse til dette og hint...Lykken er at være bevidst om egoets livtag med os - i enhver situation hvor det ikke er konstruktivt at flyve med automatpilot. For så er vi bevidste om vores valg. Når vi er bevidste om at muligheden for et fravalg eksisterer - så er alt vi behøver at have vilje til at vælge. Hvad er mest konstruktivt for mig i denne situation, på lang sigt?
    Tak for dine tanker ;-)
    KH Eva.

    SvarSlet
  2. Kære Eva

    Tak for min kommentar. Jeg genkender meget af det torv trækkeri med egoet, som du beskriver. Det er klart friheds udvidende, jo mere bevidste vi er om egoets metoder, helt ned i de mindste krummelurer. Det er noget der giver os en helt anden tilgang til personlig power, så vi kan skabe et ekstraordinært og kærligt liv.

    Jeg fornemmer at du vil drage fordel af at arbejde direkte med tilgivelse af specifikke personer og situationer lige nu. Jeg har et enkelt redskab til netop dette på trapperne. Da jeg blev vist denne enkle og ret konkrete metode af mine guides, så jeg straks tilgivelse fra en betydelig større og mere overskuelig dimension.

    Glæder mig sådan til at dele denne gave med jer alle. Kommer så snart jeg lige får fældet det ned i en eller anden form.

    Stort knus fra Anneli

    SvarSlet